Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364
NORDRE TRONDHJEMS AMT
Bersnauff, Bersmou(!) 1590. Berßnauff 1626. Bersnnøff 1643. Bersnab
1669. Bersnef 1723.
* Bergsno f. Sidste Led er n q f f., Nov, om Hjørnet i et laftbygget
Hus, dernæst brugt om Fjelde, der stikker frem i lignende Hjørner (Indl. S.
69, jfr. Thj. VSS. 1891 S. 218). Her danner Sydenden af Mellemvikten to lidt
afrundede Fremspring, adskilte ved en liden, smal Vik, af hvilke den ene
efter Kartet kaldes Indrenova, den anden Bergsnova, hvilket sidste Navn
er gaaet over paa Gaarden. Et beslægtet Navn er det paa flere Steder
forekommende Bergsnev, hvori sidste Led er n e f n., Næb, brugt om spidse,
krumme Nes.
44. Nordgjeslingerne. Udt. jæ’sslingan — Nordgieslingen
1723.
* Gæsling ar, afgæslingr m., liden Gaas, Gaasunge. Fuglenavne
bruges ofte til Dannelse af Ønavne. Navnet omfatter en stor Gruppe af
Smaaøer og Holmer, som gaar omtrent i et med GN. 46, söndenfor Vikten
ud mod Folden. Gjeslingerne er ogsaa Navn paa en liden Øgruppe SV. for
Smolen i Nordmøre.
45. Haraldsøen. Udt. lnarallsøia.
Sms. med Mandsnavnet Harald, som har været i Brug ogsaa i nyere Tid,
se Aasen, Navnebog S. 21.
46. Sørgjeslingerne. — Sorgi.eslingen 1723.
Se GN. 44.
47. Søroen. Udt. sø’røia. — Sørøen 1723.
Er Hovedoen i en Øgruppe ude i Havet i Syd for Ytre-Vikten.
48. Benden. Udt. bæ’nnå.
En 0. Svage Hunkjonsord ender her paa aa ligesom i det sydlige af
Helgeland (StK. S. 200). * B e n d a maa være afledet af band n., Baand; det
forekommer ogsaa som Elvenavn. Her kunde man tænke sig, at Navnet liar
Hensyn til det ganske smale og meget bugtede Sund mellem denne 0 og
Bendakalven med Storholmen.
49. Gaasvær. Udt. gå"svære.
50. Bondøen. Udt. lonnøia (ikke -nvj-). — Bundø 1643.
Blindøen 1669. 1723.
lste Led er vel b ó u d i m., bosiddende Mand (af b ú a n d i). Navnet
betegner altsaa en bebygget 0 med stadig bosiddende Folk. Jfr. Navnet
Husøen.
51. Karstenoen. Udt. Jcasstenøia. — Klongøen 1723.
Formodentlig et temmelig nyt Navn, sms. med Mandsnavnet Karsten.
Klungo er paa Kartet anført som en 0 ved Siden af Karstenøen. Vel af
klnngr m., Nypetorn.
52. Kjonsøen. Udt. Jgø’nnsøia. — Kiønnsønn, Thiønnßiønn
1590. Kiønnßøe 1626. Kiønsø 1643. Kønsøen 1669. Kiønsøen
1723.
lste Led er tjarn n., en Sideform af tjqrn f., Tjern. Meget
almindeligere er Navnet’i Formen Kjonnøen af opr. Tjarn arøy. At dette Navn
og andre med lignende Betydning, som Vassøen og Brønnø (af b r u n n r,
Brønd, Kilde), forekommer saa ofte langs Kysten, er maaske at forklare af,
at det for dem, der færdedes i Kystleden, var af særlig Vigtighed at vide,
paa hvilke Steder der fandtes ferskt Vand, og at saadanne Steder derfor let
kunde faa sit Navn deraf (Bd. II S. 156. Ldsb). 172). Af en lignende Grund
kan det vel ogsaa forklares, at Navnet Vedø forekommer saa ofte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
