Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31. VIKTEN
365
53. Hunnestad. Udt. hönnesta. — Hwndestad NRJ. III 217.
Hundeste, Huneste 1559. Hundingstadt 1590. Hundingsta 1626.
Hundestad 1643. Hunestad 1669. Hunnestad 1723.
* Hundingsstaðir, sms. med Mandsnavnet H u n d i n g r, der som
saadant kun findes i sagnmæssige Kilder, men er bevaret i nogle Stedsnavne.
Jfr. Overhallen GN. 66 (Personn. i Stedsn. S. 136. Thj. YSS. 1891 S. 198).
54. Dalin. Udt. da lin. — Dale 1669. Dahle 1723.
* D a 1 i r, Plt. af d a 1 r m., Dal.
55. Austafjord med Belseng. Udt. au stafjól. bæ’llsærme, —
Østennfiord 1559. Østenfior 1590. Ostaflor 1626. Østadfiord 1643.
Østafior 1669. Ogstadfiord 1723. — Bittlengh, Billißeng 1590.
Byllis-eng 1626. Belseng 1643. 1669. 1723.
Det første Navn synes i sit lste Led at indeholde aus tan, østenfra
eller østenfor. Betydningen bliver imidlertid vanskelig at forstaa, da Gaarden
ligger paa Vestsiden af en smal Fjord, der fra Ytresund skjærer ind i Ytre
Vikten. *AustanfjQrör lader sig dog maaske forklare, naar man gaar
ud fra, at Navnet opr. har tilhørt Fjorden og fra den er gaaet over paa
Gaarden. Navnet kunde da • mulig betyde: den østenfra kommende Fjord,
jfr. austanveör, austa n vind r, kaldet saa i Modsætning til Fjorde
paa Vestsiden af Ytre-Vikten. — Af Navne, som kunde antages at indeholde
samme lste Led som Belseng, kan nævnes Belsvaag i Alstahaug, Belsvik i
Bodo og i Hevne, Belsaas i Buviken og Belseim i Vang V. Forklaringen er
tvivlsom, og det er maaske heller ikke i alle Tilfælde af samme Oprindelse.
Jfr. Bd. IV, 2 S. 319.
55. 2. Surnøexi. Udt. ikke opg.
Samme Navn som Sunnøen i Os, S u r n ø y BK. 68 b. O. R. antager,
at disse Ønavne indeholder samme Stamme som Elvenavnet Súr n. Efter
Kartet er der ogsaa en anden Surnøen ved Siden af Sørøen, GN. 47.
56. Sæternes. Udt. sættnésse. — Setternis 1590. Settennes
1626. Zeternes 1643. Setternes 1669. Sæterness 1723.
Naar Sæter paa denne Maade findes som lste Led, er det sandsynlig at
forklare af s æ t r n., Sæter, jfr. Indl. S. 74 under s e t r.
57. Yttersund. Udt. yttersöim. — Ithersundt 1559. Sundt
1590. Sund 1626. Ytersund 1669.’ Yttersund 1723.
Ligger ved Sundet mellem Ytre- og Mellem-Vikten og har Navn efter
dette. Jfr. GN. 21.
58. Anfinneset. Udt. a’nnfitmese.
Sms. med Mandsnavnet Anfinn, i hvilken Form det gamle Arnfinnr
har været brugt i nyere Tid (Aasen, Navnebog S. 6).
59. Hatland. Udt. ikke opgivet. — Haltlen 1723.
Kunde være samme Navn som Hatland i Haus og Stord. Men Formen
fra 1723 tyder paa, at det ikke er sms. med -Ian d, men opr. * H a s 1 a r,
Flt. af Trænavnet hasl.
60. Baugsund. Udt. bausönnß.
Efter Formen af det Sund, ved hvilket Gaarden ligger, svnes det rimeligt
at forklare Navnet af Baug m., King, Bue.
61. Kvaløen. Udt. lcvaløia. — af Hitaløy AB. 85. Huallønn
1559. Qualløe 1590. Qualløen 1626. 1669. Qvaløen 1723.
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
