Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
NORDRE TRONDHJEMS AMT
* Kvistarøy. Kvisten er nu Navn paa en Fjord, som lige ved
Indløbet til Indre Folden gaar ind mod 0. og senere deler sig i 2 Arme, den
kortere Lille Kvisten og den længere Store Kvisten. Den opr. Form af
Fjord-navnet er udentvivl *Kvistr, som vel er samme Ord som kvistr m..
Kvist, Gren, og Navnet hentyder vel til Fjordens Forgreninger eller maaske
til dens Form i Forhold til Hovedfj orden. I Bunden af Store Kvisten falder
der ud en Elv, som nu kaldes Kvistelven, og som maaske opr. som saa ofte
har havt et usms. Navn af samme Stamme som Fjordnavnet. Gaarden
Kvisteroen ligger nu paa Fastlandet; men det tør være sandsynligt, at den tidligere
har ligget paa den tæt udenfor liggende 0, som nu kaldes Fugløen, og at den
siden med Bibehold af det gamle Navn er bleven flyttet over Sundet; jfr. Stod
GN. 84. Se N. Fjordn. S. 61.
5. Lillekvisten. Udt. lihlJcvissten.
Ligger ved den ovf. omtalte kortere Arm af Fjorden Kvisten.
6. Buøen. Udt. Møia. — Buøen 1669. 1723.
Se Vikten GN. 77.
6,4. Sørenmoen. Udt. sørenmoen.
6,6. Hyttevolden. Udt. hý’ttevallen.
7. Gjeisnes. Udt. jei snes. — Gesnes 1559. Giedsnis 1590
(2 Gaarde). Giesnnes 1626. 1643. Geißnes 1669. Giesnes 1723.
Ligger yderst paa den Halvø, der skyder frem imellem Kvisten og
Oplofjorden; der er her ingen Elv i Nærheden. Navnet er sandsynligst at
forklare som opr. *Geitisnes, sms. med Mandsnavnet G ei ti r. Se Personn.
i Stedsn. S. 88; jfr. forøvrigt om forskjellige, nu med Gjeis- begyndende Navne
Bd. III S. 281.
7,4. Saltkjeløeii. Udt. saltJgéløia.
Se Vemundvik GN. 3, 6.
8. Risvik. Udt. risvika. — Risuigh 1643. Riißwiig 1669.
Riisvigen 1723.
Ligger ved en Vik af Oplofjorden. Iste Led er vel ris n., Ris,
Kratskov. Der har forøvrigt ogsaa været et Elvenavn Risa af samme Stamme,
som endnu er bevaret i Ullensaker, og som det kan ligge nær at tænke paa
i en Sms. med -v i k. Der gaar en Bæk ud i Viken. Jfr. ogsaa Overhallen
GN. 59.
9. Galtvik. Kaldes gaK\tnésse. —Galtnes 1669. Galtvig 1723.
Galtvik og Galtnes er vel egentlig Navne paa to tæt ved hinanden
liggende Lokaliteter. Iste Led er formodentlig et Navn Galten, der kan have
tilhørt et Fjeld nær Gaarden. Denne Mening støttes ved, at man ligeoverfor
paa den anden Side af Oplofjorden har Gaarden Purkvik, som utvivlsomt har
Navn efter et Fjeld. Til Sammenligning kan anføres, at man har Fjeldene
Galten og Gyltefjeld (opr. vel Gylta) paa hver sin Side af Gyltefjorden i
Fosnes.
9,2. Galtnessæteren. Udt. gdltnéssætra.
10. Oplo. Udt. oppløia. — afVplog AB. 85. Obløenn 1559.
Oplogenn 1590. Oploe 1626. Oppløe 1643. Oploe 1669. 1723.
Formen U p 1 o g i AB. støttes af den fra 1590. Navnet kan derfor ikke
opr. have indeholdt øy, og den nuv. Form maa derfor være opstaaet ved en
Forvanskning, maaske i Forbindelse med en Omtydning. Med Hensyn til
Forstaaelsen af sidste Led kunde man tænke paa den Stamme, man har i
Logbýr i Rakkestad og i Berg Sml. og i Logeimr i Nannestad, men
hvis Betydning ikke er forklaret (jfr. Bd. I S. 111. II S. 406). Det ligger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
