Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33. KOLVEREID
381
dog maaske nærmere at sammenstille Navnet med Kvinlog i Fjotland, som
0. R. afleder af Elvenavnet Kvina og logr m., der kan bruges baade om
Bøer og Elve, saa at Navnet her betegner to Udvidelser af Kvina, ved hvilke
de to Gaarde af dette Navn ligger. Uplog i AB. skulde nærmest opfattes
som Hunkjøn og skulde ialfald ikke regelret kunne være Dat. af et med logr
sms. Navn. Jeg tror dog ikke, at denne Betænkelighed kan være afgjørende
ved en saavidt sen Kilde som AB. Jeg tænker mig derfor Muligheden af, at
Logr kan have været Navn paa den store Elv, som strax østenfor Gaarden
falder ud i den inderste Bund af Opløfjorden, og at der ved dens Munding
kan have været en ældgammel Gaard, der har faaet Navn efter Elven, og
hvoraf Oplø (s U p p 1 o g r), der ligger temmelig høit, kan være en Part.
Denne Forklaring er dog kun at anse som en Formodning.
10.3. Borkmoen. Udt. barhnoen.
Bork- i denne Sammensætning kan neppe have samme Betydning som i
Borkebu og Borkhus, som Bd. III S. 324 og 391, jfr. Indl. S. 32, forklares
som betegnende midlertidige Huse, hvis Vægge er gjorte af Bark. Det synes
muligt, at det kunde hentyde til Affald af Bark efter Tømmerhugst. Jfr.
GN. 17, 9 og 44, 2.
11. Sundnes. Udt. sy’nßies. — af Sundanæse vid Salisness
AB. 85. Sønnes 1559. Sundnis 1590. Sundnes 1626. 1643. 1669.
1723.
Gaarden ligger et godt Stykke oppe ved den ved Oplø udmundende Elv
og temmelig afsides. Der kan neppe være nogen Tvivl om, at Citatet af AB.
vedkommer denne Gaard, omend Tillægget «vid Salisness» kan volde
nogen Vanskelighed, da denne Gaard har ligget temmelig langt herfra (se ovfr.
S. 342). Det synes her neppe rimeligt at forklare lste Led af sund n.,
Sund, Overfartssted (Indl. S. 80), da der i denne Egn neppe kan have været
Spørgsmaal om et saadant, og det desuden vilde være vanskeligt at forlige
den ældste Skriftform med denne Forklaring. Det er fristende at søge et
Elvenavn i lste Led, da Gaarden ligger nær det Sted, hvor en større, fra
Mjosundvandet kommende Elv (nu Mjosundelven) forener sig med Opløelven.
S. Bugge formoder et Elvenavn *Mjósund eller snarere * M j ó s u n d á,
hvoraf Sundarnes eller Sund år nes knude være en elliptisk
Sammensætning.
11.4. Braatenget. Udt. hratænne.
lste Led er b r o t i in., opbrudt Stykke Land, som ellers ikke bruges
meget i Stedsnavne nordenfjelds (Indl. S. 45).
11 , 5. Sundnesmoen. Udt. synnésmóeii.
12. Li. Udt. IL — Liidt i Oplogen 1590. Lid 1626. Li 1669.
Lii 1723.
13. Mjosundvatnet. Udt. mjcTsomp-attne.
Har Navn efter et stort Vand, ved hvilket Gaarden ligger. Dette
indknibes lidt nedenfor Midten til et ganske smalt Sund. Heraf kommer Navnet,
idet *Mjósund betyder det smale Sund, af Adj. mjór, smal. Se Skogn
GN. 151.’
14. Salvik. Udt. salviJça (ogsaa hørt: sul-). — Sælvig
Ryd-ningsplads i Fjeldet 1723 [?].
Den førstanførte Udt. er vel den rette. Nogen Forklaring af lste Led
kan jeg ikke give, om det ikke skulde indeholde et ældre Navn paa
Opløfjorden.
15. Hjelmsoen. Kaldes mansøia. — Hielmsøe 1669. 1723.
lste Led er hjalmr m., se Indl. S. 55. Da der paa Øen er et
temmelig høit Fjeld med en vid, afrundet Top, er det rimeligst lier at opfatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
