Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33. KOLVEREID
391
Udentvivl ’År, Flt. af á f., Aa. Flertallet maa have sin Grund i, at
Gaarden ligger imellem Hovedelven, Rosendalselven, og en fra Aunevandet
kommende større Aa. Denne Flertalsform forekommer ikke andensteds; men
paa flere Steder,_ hvor man nu har Navnet i Formen Aa, har det i MA. været.
Flt. og skrives Ar, af Am; saaledes i Kvernes, i Hevne og i Meldalen. Jfr.
Flertalsformen Ajer i Furnes og i Lundeherred, Bd. III S. 80.
16. Lona. Udt. lona. — Lounit 1669. Loune 1723.
Af 1 ó n f., en strømfri Udvidelse af en Elv eller Bæk; se Indl. S. 66.
Gaarden ligger ved en Bæks Udløb i Rosendalselven.
17. Saur. Udt. saur. — Sor 1559. Søur, Søue 1590. Sour
1626. Sour 1669. Sour 1723.
Se Egge GN. 27.
18. Kongsmoen. Udt. Tcangsmoen. — Kongenes 1626.
Kong-nes 1643. Kongsnes 1669. Kongsness 1723.
Navnet maa ligesom en hel Del andre med Kongs- sammensatte Navne
have sin Grund i, at Gaarden engang har været Krongods. Den ligger paa
et fladt, bredt Nes ved Bunden af Fjorden; dette forklarer den Vexling, som
sees at have fundet Sted i sidste Led.
19. Bjøraaen. Udt. Ijø’råa. — Biøraenn 1559. Biørønn 1590.
Biøraa 1626. 1643. 1669. Biøraae 1723.
Har Navn efter den Elv, som her falder ud i Foldenfj orden. Om
Elvenavnet se Hølandet GN. 80.
20. Løgholm. Kaldes halmirm. — Løchholm 1669.
Løgholmen 1723.
Da man ikke har Veiledning i nogen Udtaleform, er Bestemmelsen af
lste Led vanskelig. Det sandsynligste er dog, at det er det i Stedsnavne saa
hyppige 1 a u k r m., Løg, i Navne at forstaa om en eller anden vild Løgart
(se Indl. S. 64).
21. Fesund. Udt. fe s’om■ — Fesundt 1559. Feisundt 1590.
Fosund 1626. Fesund 1643. Fæsund 1669. 1723.
Gaarden ligger paa en liden, i Fjorden udstikkende Halvø, som ved et
lavt Eid er forbunden med Fastlandet. Det er vel sandsynligt, at dette engang
har været overskyllet, og at det er dette Sund, som Navnet sigter til. lste
Led er fé n., Kvæg, Kreaturer.
22. Bogan. Udt. bogan.
Af bu gr m., se GN. 13. Her nu i bestemt Flt. Der er her en bred
Bugt af Fjorden, som længere inde deler sig i to, hvoraf den østlige, ved
hvilken Gaarden ligger, ogsaa efter Kartet kaldes Bogan, den vestlige
Lang-bogan.
23. Berg. Udt. lcérg. — Berie 1590. Berig 1626. Berrigh
1643. Berrig 1669. Berg 1723.
* Berg n., Berg, Klippegrund (Indl. S. 43).
23,3. Dalen. Udt. dalen.
24. Aanvik. Udt. anfövtya. — Øunuig 1643. Ounewiig 1669.
jövnevig 1723.
Sandsynlig opr. * A r n a r v i k, sms. med Mandsnavnet Q r n eller
Fugle-liavnet o r n, Ørn. Den sidste Forklaring er vel den rimeligste. Jfr. Personn.
i Stedsn. S. 10. Der er et høit Fjeld bag Gaarden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
