Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390
NORDRE TRONDHJEMS AMT
berg. Denne Forklaring synes at kunne passe nogenlunde til Stedsforlioldet.
Mindre tilfredsstillende Betydning vil det give, om man tænker paa. det af
Aasen og Ross især fra den sydvestlige Del af Landet, men ogsaa fra
Østerdalen anførte Ste(d) f., Sideform til Stede m., Aabred, Engflade langs et
Yanddrag. Da det er saa almindeligt, at Viker har Navn af en i dem
udfaldende Elv, kunde man endelig formode, at lste Led indeholder Navnet paa
den Aa, som falder ud nær Gaarden. Man kunde tænke paa Elvenavnet
Stegaaen, som man har i Sandalen, og som ogsaa maa hænge sammen med s ti g a.
9. Yennevik. Udt. v<énnavik,a..-—Windeuieh 1559.
Wenne-uigh 1590. Wenneuig, Wenneuich 1626. Wenneuig 1643.
Wenne-wiig 1669. Vennevig 1723.
Iste Led kunde efter Formen vel være Vinjar- af vin f., ligesom i
Vennevaal i Nes Rom. og i Venneskaal i Aas, se Bd. Il S. 53. 355. Denne
Stamme forekommer dog ellers ikke i Navne i Nordre Namdalen. Det er
ikke usandsynligt, at der i lste Led stikker et Navn paa den i Viken
udløbende Bæk.
10. Holand. Udt. holman. — af Holande AB. 84. Holand
1559. Houlandt 1590. Holannd 1626. Hoelland 1643. Hougland
1669. Hoeland 1723.
Holand, sms. med Adj. h ó r, høi. Gaarden ligger paa en isoleret
Høide. Med Hensyn til Udtaleformen jfr. Grong GN. 6.
10,2. Stienget. Kaldes sti’en.
Af s ti gr rn., Sti. Dette Navn synes almindelig at sigte til høi
Beliggenhed, hvilket ogsaa kan passe her. Her kan Navnet ogsaa sigte til, at
Stedet ligger ved en Gangvei, som fører fra Foldereid indover langs Fjorden.
11. Tepling. Udt. tcápplinqan. — Theplinge 1590.
Thep-lingen 1626. Theplling 1643. Tepling 1669. 1723.
Ligger ved Udløbet af en Aa, der længere oppe dannes ved Forening af
4 Bække. Den enes Dal kaldes efter Kartet Teplingdalen. O. R. antager det
for opr. Elvenavn og sammenligner det med Tiplingelven i Hatfjelddalen og
med Hensyn til Formen med det Elvenavn, som ligger i Fiplingdalen i Vefsen.
Det er mulig beslægtet med tipla, dryppe (Aasen), men snarere dog med
Elvenavnene Teppinga i Lom og Teppa i Øier, som vel hænger sammen med
teppa, tilstoppe.
12. Heimsnes. Udt. heimsnes. — Hemsnes NRJ. III 217.
Hamsnes 1559. Hiemsnis 1590. Hiemsnes 1643. 1669. Heimsness
1723.
Iste Led er det alm. h e i m r m., Bosted, Tilholdssted (se Indl. S. 53),
som her vel efter den i Namdalen og Nordland, ligesom i de indre Egne af
Østlandet, almindelige Brug er at forstaa om en mindre Gaard eller en 1’lads.
Navnet betyder altsaa: et Nes, hvorpaa et saadant Brug ligger. En anden
Betydning har sandsynlig det paa flere Steder forekommende, vistnok ældre
Gaardnavn Heimnes. Se Bd. II S. 195.
13. Grytbogen. Udt. gnftbújen. — Gritbogenn 1626.
Grvt-bogh 1643. Grytbou 1669. Grøtboe 1723.
Gaarden ligger ved en Indbøining af Kysten og nær Udløbet af en Elv.
Iste Led er udentvivl det meget hyppige Elvenavn Grýta, den stenfulde,
af grj ót n., Sten. Sidste Led er bugr m., Bøining, Bugt (Indl. S. 46). Jfr.
GN. 22 og Kolvereid GN. 17, 3.
14. Aunet. Udt. aune. — Ounet 1669. Øvned 1723.
• Aniln n., Ødegaard, se Indl. S. 42.
15. Aar. Udt. ar. — Ara (1) 1559. Aar 1590. 1626. 1669. 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
