Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
NORDLANDS AJIT
2. Siinleaunet. Udt. sømmUaune. — Øuned 1626. Øunne
1643. Oune 1669. Simbleøvnet 1723.
Maa opr. have været Underbrug under det nærliggende Simle i Leka,
se Bd. XV S. 373. Sidste Led er auön n., Ødemark, Ødegaard (Lndl.
S. 42).
•’i. Maal op. Udt. ha lópp. — Hallup 1559. Holup 1590.
Hallup 1626. Haallup 1643. Hollup 1669. 1739.
Dette Navn findes ikke andensteds. Den opr. Form er sandsynlig
’Hálaup, at’ Adj. hår, høi, og laup n., som i Navne alm. bruges om et
Sted, hvor der væltes Tømmer ned, eller hvor der er gaaet Skred, Jordfald
(se lndl. S. 64,. Det kunde saaledes betyde: det høie Skred eller den høie
Tømmervælte. Med Hensyn til Formen af sidste Led kan sammenlignes
Hjellop i Leksviken, se Bd. XV S. 51. At Udt. nu har «tykt» 1, kan ikke
være til Hinder for denne Forklaring, da det samme ofte er Tilfælde f. Ex.
i Holand.
4. Fagerbakken. Kaldes ballian. — Fagerbach 1669.
Fager-bachen 1723.
5. 0. Horsfjord. Udt. hä’rsjöl. — Haaringsffiordenn NRJ.
III 215. Haaresfiordt, Horisfiordt 1559. Horiffior, Horisfior 1590.
Herritzfior 1626. Horsfiord 1643. Soer Horsfior, Noer Horsfior 1669.
Sorhorsfiord, Nordhorsflord 1723.
Sandsynlig * H á r e k s f j o r ö r, sms. med Mandsnavnet H a r e k r, se
PnSt. S. 117. At f i Udt. falder bort mellem s og j, forekommer temmelig
hyppig ved Sammensætningsledene -fjord og -fjeld; jfr. GN. 11.
7. Opdal. Udt. a ff dal. — Optall 1559. Offdall 1590. Opdall
1626. Offdal 1643. Vp’dahl 1669. Opdahl 1723.
*Uppdalr, den hoie Dal eller den øvre Dal. Navnet maa vel her
snarere sigte til Dalføret indenfor end til Gaarden, som ligger ved Soen. P
gaar i Udt. oftere over til f foran d; jfr. Buksnes GN. 38.
S. Otervik. Udt. ö’tervtya. — Otterwiig 1669. Otterviig 1723.
Sms. med Dyrenavnet otr, Odder. Navnet findes ogsaa i Dverberg.
i). Gimsen. Udt. jé’mmsa, Dat. -sen. — Giemsenn 1643.
Gimjien 1669. Gimsen 1723. Er en 0 langt tilhavs. Hele Øgruppen
kaldes efter RK. Gimsan .
Gimsan er ogsaa Navn paa en Øgruppe i Frøien, og samme Stamme
har man vel ogsaa i Gimse i Ringsaker, Gimsan i Orkedalen og i Melhus,
Gimsø ved Skien, Gimsaas i Hedrum og Gimsedalen, en Fjelddal i Søkkelven.
Betydningen er ikke kjendt. Se Bd. III S. !). Forskjelligt fra disse, men
dog maaske beslægtet er Gimsø i Lofoten, hvis gamle Form er Gimista
se Gimso under Herredsnavnet). Umuligt er det dog vist ikke, at Ønavnet
lier og i Froien i Virkeligheden er det samme som dette.
10. Gimlingen. Udt. jemmlinna, Dat. -non. — llimlingenn
1559. Giemlingh 1590. Giemlling 1643. Gimblingen 1669. 1723.
En noget høi 0. Hænger maaske sammen med Gimling m., Mellemvæg
mellem to Rum i et Hus, jfr. Gjølming, Rum, som er fraskilt ved en
Mellemvæg, hvilke Ord Aasen formoder kommer af et Gjevling, af Gavl. Hvilken
Betydning man isaafalcl skal lægge i Navnet her, er usikkert. Øen ligger nær
Helgelandsllesa paa den gamle Grændse mellem Helgeland og Namdalen.
Skulde Navnet hentyde til, at man her mødte Grændsen af Helgeland?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
