Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. BINDALEN
3
11. Lysfjord. Udt. ly s jol. — Løsfiordt 1559. Lysfior 1590.
Lyßfiord 1626. Lysfiord 1643.’ Liußfior 1669. Lysfiord 1723.
Iste Led er Adj. ljóss, lys, eller en Afledning deraf. Lysefjord er
Navn paa en bekjendt Fjord i Ryfylke, opr. * Lýs i r, antagelig afledet af et
Elvenavn Lýsa se N. Fjordn. S. 38). Her kan der neppe være Tale omen
saadan Afledning, da der kun falder ud et Par smaa Bække i Fjorden.
Derimod er det muligt, at Navnet sigter til, at der fra dens Bund gaar et bredt
Eid lige mod Syd mellem boie Fjelde.
12. Storheil. Udt. stö r heil. — Hovle NRJ. III 214. Heyll
1559. Heill 1590. Hielle 1626. Heyll 1643. Storeheil 1669. Heill 1723.
Heil lindes ikke andensteds som Gaardnavn. Man kunde formode, at
der er Forbindelse mellem dette Navn og Heilhornet, Navn paa et høit, som
Sømerke vidt bekjendt Fjeld. Dette synes dog ikke sikkert, da Afstanden
er temmelig stor, og der er en Fjord imellem. Heilhornet er ogsaa Navn paa
et af de høieste Fjelde i Bjørnør, hvor ingen Gaard af dette Navn findes.
Skulde Fjeldnavnet staa i Forbindelse med Fjeldenes Betydning som
Sø-merker? S. B. antager, at Gaarden kanske tidligere har hedet und ir Heil
eller at Heil, idet det usms. Heil kan have været Navn paa Fjeldet.
13. Lilleheil. Udt. lessheil. — Lilleheil 1669. 1723.
14. Holm. Udt. halm. — Holm NRJ. III 214. Holm 1559.
1590. Holmb 1626. Hollm 1669. Holm 1723.
H o lm r m. Om de forskjellige Betydninger, hvori dette Ord kan
forekomme i Gaardnavne, se Indl. S. 56.
15. Solstad. Udt. so lita. — Solstedt 1559. Holstadt (!) 1590.
Soelsta 1626. Sollstad 1643. Soelstad 1723.
Formodentlig * S li 1 a s t a ð i r, sms. med et Mandsnavn Soli. Se PnSt.
S. 230.
16. Hall. Udt. hall. — Halde NRJ. III 214. Halle 1559.
Halle, Halem 1590. Halle 1626. 1643. 1669. Hald 1723.
Hal Ir m., Skraauing, Bakke; ofte forekommende i Navne. Her maaske
egentlig Dativ med sløifet Endevokal.
17. Skauvik. Udt. skau vika. — Skuduigh 1590. Schaltuigen
1626. Sehoduig 1643. Skouwigen 1669. Skoeviig 1723.
Kunde efter Nutidsformen synes i Iste Led at indeholde Stammen
skauf-, se Bodø GN. 23, hvoraf man ogsaa liar et Elvenavn; men de
ældre Skriftformer taler ikke for denne Forklaring. Maaske er det afslidt
for Skaut-, af skaut n., Hjørne. Gaarden ligger ved en liden Vik paa det
yderste Fremspring af Solstadhalvoen.
18. Sandvik. Udt. savjivifya.
19. Røitvold. Udt. røl trållen. —- af Reitavvollom AB. 84 s.
(Navnets Læsning i den første Del tvivlsom). Reteuald OE. 14.
Retteuold 1559. Reitwolld 1567. Rettuoldt 1590. Rotuoll 1626.
Røtwolld 1643. Rotwold 1669. Rotvold 1723.
Reitavellir, hvori Iste Led er r e i t r m., afgrændset Flade, Rude,
dyrket Jordflek, og sidste Led Flt. af vollr m., Vold.
1!), 2. Haugen. Udt. hau’en.
19,3. Fiskerosen. Udt. fe ssJcerósen.
Ligger ved Udløbet af en Aa, og Iste Led indeholder vel Gen. af dennes
opr. Navn; altsaa "Fiskaróss eller maaske snarere *Fiskáróss. Se
Elven. S. 50 og 317.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
