Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. BINDALEN
5
Navnet maa vel henføres til Holt m., Høi, Bakke, eller holt n., Lund.
Se Indl. S. 57. Men det er paafaldende, at det her efter den opgivne Udt.
skal være svagt Hunkjønsord. Man kunde derfor formode, at det egentlig er
et af Holt dannet Elvenavn, som har tilhørt den forbi Gaarden rindende Bæk.
Jfr. GN. 41.
2!). Botnet. Udt. buttne, ogsaa kaldet bursvikbåttne (en
paa-stod, at Bursvikbotnet kun brugtes til at betegne Gaardens «Sjø»). —
Botnim 1590. Botenn 1626. Botne 1643. Botten 1669. 1723.
*Botn m., Bund; i Stedsnavne oftest som her om Enden af en Fjord;
i Nordland ligesom i Ytre Namdalen som Stedsnavn nu gjerne Intetkjønsord.
Se Indl. S. 45. Den Fjordarm, ved hvilken Gaarden ligger, kaldes ogsaa
Botnet. Bursvik- kommer vel af Bur n., Forraadshus.
.’50. Kveinen. Udt. Icveinå, Dat. -nån. — Quennen, Quemen
1559. Quenaa 1590. Quienn 1626. Quernaa 1643. Quennen 1669.
Qvennen 1723.
Et enestaaende Navn. Man kunde sætte det i Forbindelse med det af
Ross fra Østlandet opførte Kveina f., tyndt staaende Græs eller Trær. Muligt
kunde det dog egentlig være Elvenavn, enten svagt Hunkjønsord eller sms.
med -aa, som det sees at være opfattet i nogle af de ældre Skriftformer, og
have tilhørt den forbi Gaarden rindende, fossende Bæk. Isaafald kunde det
maaske være beslægtet med det kjendte Elvenavn Hvin (<den hvinende»).
31. Aasaunet. Udt. äsaune. — Asønett 1559. AaBønn 1590.
Aasøenn 1626. Aasøunne 1643. Aa^ounet 1669. Aassøvnet 1723.
Sidste Led er det under GN. 2 omtalte a u ð n.
32. Melsteinen. Udt. mæ’llsteinen. — Melsteen 1723 (anført
som Vær).
Er en 0 i Leden. Af m e ð a 1, imellem, i Midten, og s t e i n n m., brugt
om en Klippe, en høi 0, se Indl. S. 79.
33. Rottingen. Udt. røttinnen (af en hørtes ogsaa - inna,
uden at det kom sikkert frem, om det var Nom. eller Dat,). —
Rottingen 1559. 1590. Reitinge 1626. Roting 1643. Rottingen 1669.
1723.
Kan sammenlignes med Rottingen i Frøien, Røthing AB. 01, og
indeholder videre maaske samme Stamme som Rottem i Vaage og i Hevne, Røttem
i Støren og det paa flere Steder forekommende Rottaas. De hænger mulig
sammen med (h)rj ó t a, styrte, falde, og kan sigte til Skred paa Stedet.
34. Tikestad. Udt. vzJgista. — af Vikingstadom AB. 84.
Vegestad enn NRJ. III 214. Vickestad OE. 14. Wvgeste 1559.
Wig-sta 1567. Wigstadt, Wiigestadt 1590. Wigsta 1626/ Viggestad 1643.
Wigistad 1669. Wigestad 1723.
Víkingsstaðir, sms med det i MA. meget brugte Maudsnavn V i
k-i n g r, som endnu i nyere Tid har været i Brug paa Vestlandet. Samme
Navn-er Vikestad paa Vikten, der udtales ligesom dette; i en oprindeligere
Form har man det i Vikingstad i Torvestad. Se PnSt. S. 282. Thj. VSS.
1891 S. 237.
35. Hildringen. Udt. hældr innen (samme Bemerkning som
ved GN. 33). — Hollering 1559. Hilliringh 1590. Hilldring 1643.
Hildring 1669. 1723.
Findes neppe andensteds. Hildringskjærene er Navn paa nogle Skjær
udenfor Bø i Vesteraalen; dette Navn maa være sms. med Ordet Hildring,
det at noget i disig Luft viser sig høiere, end det er. At forklare Navnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
