Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
NORDLANDS AJIT
VASSA AS SOGN.
Om Sognets Navn se GN. 59. Vadsaas Kirke nævnes i Reformatsen.
Gaardenes Xavne: 20. Aspvik. Kaldes ijttervikfl. — Aspwiig
1669. Aspviig 1723.
Iste Led er osp f., Asp.
21. Skjelsvik. Udt. sJçelsvilça. — Skeelswigh NRJ. III 214.
Skiolsuig 1559. Skeltzuigh 1590. Schaluigen 1626. Schiellsuig
1643. Skielswigen 1669. Schielviig 1723.
Iste Led kunde mulig være skil n., i Betydning afSkjel, Skillepunkt;
men det er ogsaa tænkeligt, at det kunde indeholde et gammelt Personnavn.
22. Skræddervik. Kaldes i’nnervíha. — Skrederwiig 1669.
Skrederviig 1723.
23. Aakvik. Udt. akvtya. — x\gheuick OE. 14. Ackieuigenn
1559. Ockeruig 1567. Aackuigenn 1590. Achuigen 1626. Aaguig
1643. 1669. Aachviigen 1723.
* A k r v i k, en Vik, ved hvilken der er en Ager. Navnet findes ogsaa i
Vefsen, Hero og Donnes samt i Vikten, hvor det i AB. skrives A k e r w i k.
24. Kalvik. Udt. kaUvika (af en enkelt hortes ogsaa hul-). —
Kaluigh NRJ. III 214. Kaluigenn 1559. Kalluigli 1590. Koluigen
1626. Kalwiig 1669. Kalviigen 1723.
Kan sammenlignes med Kalvik i Foldereid, som udtales med rent 1 og
sandsynlig er sms. med Mandsnavnet Karl, og Kalvik i Sørfolden, der skal
udtales med «tykt» 1, og maaske er sms. med Kalv. Hvorledes det skal opfattes
her, bliver uvist, naar Udt. ikke er sikker.
25. Bokestad. Udt. loiçista. — Bogested 1559. Bogestadt
1590. Bogsta 1626. Bogestad’l 643. 1669. 1723.
Navnet forekommer ellers ikke i Norge; derimod skal ifølge en Notits
af 0. R. Biikestad forekomme i Södermanland og i Östergötland. Der kan
det vel ligesom Bøkeholt RB. 66 i Nøtterø forklares af * b æ k i n., en
Bøgelund, afledet af bok f. (jfr. bœkiskógr. Om denne Afledning kan
der ikke være Spørgsmaal heri Helgeland. Man kunde formode, at Iste Led
er et Personnavn jfr. GN. 34 nedfr.); men noget saadant, som kunde passe
her, kjendes neppe. Naar der ikke kjendes nogen middelaldersk Form af
Navnet, kan intet nærmere siges til dets Forklaring.
2Í5. Mark. Udt. mark. — Morckinn 1590. Morch 1626.
Marehenn 1643. Marken 1669. Morch 1723 (da længe ligget ode).
* M o r k f., Skov. Se Indl. S. 68.
27. Fjeldet. Udt. f jelk, alm. kaldet pefjélle. — Fiellde 1643.
Fielde 1669. Fieldet 1723 (da længe ode).
*Fjall n., Fjeld. Pefjelle er sms. med Mandsnavnet 1’er (Peder).
28. Holten. Udt. haltet, Dat. -tun. — Holte 1559. Holthin
1590. Holtenn 1626. 1643. Holten 1669. 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
