Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
NORDLANDS AJIT
14. Kjul. Udt. lyiit — Kvlld, Kvld 1567. Kiull 1610. 1614.
Kiuull 1661. Kiul 1723.
•K.jóll m. Findes som Gaardnavn med samme Udt. ogsaa i
Nitte-dalen. Ordet, der vistnok er Laaneord fra Angelsaxisk, betyder Skib, i Oldn.
næsten alene brugt i Digtersproget. Som Gaardnavn sigter det formodentlig
til en Høide, som man har lignet med et hvælvet) Fartøi. Af samme Ord
maa forklares Kj 61 berg, nn Kjølberg, der findes i Borge Sml., i Onsø og
i Aker; maaske ogsaa Fjeldnavnet Kjoltjeld i Lenviken. Se NG. II S. 28G.
Her maa Navnet have Hensyn til den lange, smale Fjeldryg, som ved et
Dalføre er skilt fra Fjeldene indenfor, og under hvilken Gaarden ligger.
15. Hestviken. Udt. hæ sstvihæ. — Hestheuigh 1567. Hesteuig
1610. 1614. Hestuichen 1661. Hæstvigen 1723.
Et hyppigt Navn, som maaske undertiden kan være begrundet i en
tilfeldig Begivenhed, men i Regelen vel sigter til, at Stedet har været brugt som
Havnegang for Heste.
1«. Vika. Udt. vila. — af Wikom AB. 89. Vighe OE. 15.
Wiige, Wiieke 1567. Vige 1610. 1614. Wiehe 1661. Wiigen 1723.
Vikar (ældre Form V i k r), Flt. af vik f., Vik. Gaarden ligger et
Stykke indenfor en Vik ved en Aa, som her gjør flere smaa, skarpe
Bugtninger. Det er sandsynligt, at Navnet her, som undertiden ellers, sigter til
disse; jfr. Indl. »S. 85. Om Flertalsformen jfr. Brønno GN. 37.
17. Eidein. Udt. ei’em. — Edom 1610. Eedem 1614.
Eyddem, Eyde 1661. Ejem 1723.
’Eiðeimr, af eið n., Eid, og li eim r (Indl. S. 48 og 53, et
norden-fjelds ofte forekommende Gaardnavn. Ved eið maa her sigtes til den låve
Dalsænkning mellem Kjnlhøiden og Hovedfjeldet, gjennem hvilken der vel
altid ligesom nu har været Færdselsvei.
IS. >1 ud vær. Udt. muddvære (næsten mutt-). — Muggeveer
OE. 15 (under Vika). Mutvehr 1723 (anføres før at have ligget under
Vika).
Er et af en Mængde Smaaøer bestaaende Vær sydvestlig for Vega. Den
opr. Form er udentvivl Mugg-, og med Hensyn til Overgangen til
Nutids-formen kan da sammenlignes det nordenfjeldske Sagmod = Sagmugg se
Ross. 1ste Led er maaske beslægtet med mugga f., meget fint Regn,
Taageregn.
li). Halmoen. Udt. hiiVmøiæ. — llolmett 1614. Halmøen
1723.
Navnet forekommer ogsaa i Fiatanger, se Bd. XV S. 351, hvor jeg har
troet at kunne forklare Navnet af opr. * H o 1 m ø y, sigtende til de mange
Holmer, som omgiver Øen. Den samme Forklaring synes ogsaa mulig lier.
20. Bremsteinen. Udt. brø’mmstein. — Bremstienn 1610.
Bremsteen 1614. Bremstenen 1661. Bremsteen 1723.
Er en 0 langt tilhavs. * B r i m s t e i n n, af brim n., Brænding, der
forekommer i en Mængde Navne paa Kysten, især hyppig Bremnes, men
ogsaa Bremholm og Bremø. Steder med saadanne Navne ligger altid aabent
mod Havet. Sidste Led er steinn m., her som ofte brugtom en høi Holme
eller liden 0 (Indl. S. 79, jfr. Bindalen GN. 32).
21. Næpsundet. Udt. næ’psünne. — Nebbesund 1567.
Nep-und 1610. 1614. 1661. Næpsund 1723.
Sidste Led kan neppe sigte til andet end et Sund mellem Landet og en
liden Holme udenfor Gaarden. Skulde denne hede eller have hedet Næpa?
Det kunde nok være et tænkeligt Navn paa en Holme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
