Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. VEGA
35
22. Vegdalen. Udt. vet dalen. — Vegedall 1567. Vegdal
1610. Vegedall 1614. Wigdall 1661. Wægdahlen 1723.
Der kan ikke være nogen Tvivl om, at 1ste Led ligesom i GN. 40 og
mulig 28 indeholder Øens Navn. Gaarden ligger isoleret paa Øens Vestkyst ved
Mundingen af en kort Bækkedal, og fra samme Vandskille som Bækken gaar
Øens Hovedelv, nu kaldet Markaelven efter GN. 12, østover. Dette
Gaardnavn kunde maaske være til nogen Støtte for den Mening, at hegge disse
Vandløb opr. har baaret Navnet Veig eller Veiga; se under
Herreds-navnet.
23. Sola. Udt. sø’la. — Sollien OE. 15. Svllenn, Sillenn
1567. Solff, Sollen 1614. Soellenn 1661. Søelen 1723.
Er ogsaa Navn paa en 0 med et høit Fjeld vestenfor Vega, paa hvilken
Gaarden ligger, og tilhører udentvivl opr. denne. Det mægtige Fjeld, som
sees i lang Afstand, opfylder hele Øen paa en smal Kystrand nær. Navnet
er formodentlig beslægtet med det paa to Steder i Østerdalen forekommende
Fjeldnavn Sølen. Dette antager S. B. kunde høre til oldn. s o 1 r, mørkladen
(Elven. S. 330 .
24. Sundsvokl. Udt. sý’nnsváll. — af Sundvallom AB. 90.
Sundzuall OE. 14. Sundzuold, Sundzwold 1567. Sundzuold 1610.
1614. Sundswold 1661. Sundsvold 1723.
Ligger ved et Sund, som adskiller Vega fra nogle udenfor liggende
Smaaøer.
25. Kjelkdalen. Udt. Iq<åalen.
Der findes nogle Navne, som kan synes beslægtede meddette: Kjelkenes
i Bremanger Kierke- 1603;, Kjelkeviken i Eidanger og K.jelkviken i Tys
fjorden. At forklare disse Navne af kjalki m., Kjelke, synes ikke at give
nogen tilfredsstillende Mening. Da Kirknes paa Inderøen, som sikkert i det
lste Led indeholder kirkja, nu udtales lçcé’ltlies (se Bd. XV S. 184,
maa ogsaa Navnet her og ialfald endel af de øvrige kunne have samme
Oprindelse. Det kan isaafald vist ikke have sin Grund i, at der her skulde
have staaet en Kirke, men maa sigte til, at Stedet har været Kirkeeiendom.
2(J. Brandsviken. Kaldes vi’Jçce. — Brandtzuick 1661.
Brens-vig 1723.
Kan være sms. med Mandsnavnet B r a n d r. Se PnSt. S. 50.
27. Gulsvaag. Udt. gulj.så(!). —• af Gudleifswagom AB. 90.
Gullessuag OE. 14. Gullinngsuogb, Gulsuog 1567. Gullisuog 1610.
1614. Gulsuog 1661. Gullisvog 1723.
Guðleifsvágar, sms. med Mandsnavnet Guöleifr. Se PnSt.
S 100. Ldsbl. 178.
28. Yegmoen. Kaldes sjij veien. — Wejmoen 1723 (havde før
hørt under Gulsvaag).
Iste Led i Matrikelnavnet er mulig Øens Navn; men Daglignavnet kunde
dog gjöre det antageligt, at det er Ordet Veg, Vei. Sjøveien findes ogsaa i
Dverberg og i Ibbestad. Det betegner vel et Sted, som ligger ved Veien ned
til en Gaards (her Gulsvaags) «Sjø», d. e. Havn.
29. Valla. Udt, valla. — Valle 1610. 1614. 1661. Walle
1723.
* V e 11 i r, Flt. af v o 11 r m., Vold (Indl. S. 87), nu med den i Helgeland
sædvanlige Flertalsendelse -a; se Bronnø GN. 37. Navneformen Valla findes
ogsaa i Alstahaug, Nesne, Hemnes og Rødø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
