Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. TJ OTTA
55
TJØTTA SOGN.
Om Sognets Navn se GN. 84.
Kirken nævnes i Reformatsen. Var Annexkirke under Alstahaug, indtil
Sognet blev fraskilt som eget Sognekald sammen med Vevelstad Sogn ved
Kesol. af "/12 1861.
Gaardenes Navne: 41. Giskaaen. Udt. jtskåa. — Gidsehar(l)
1661. Giedskaae 1723.
Udentvivl egentlig Navn paa den her udfaldende lille Aa. Denne
Elvenavn-stamme betegner formodentlig sterk Fart eller fossende Løb. Se Elven. S. 72.
42. Skonseiig. Udt. skå ’nsæiina. — Skanndzenngb 1567.
Schonseng 1610. 1614. Schaaneng 1661. Schons Eng 1723.
Samme Navn findes i Mo, hvor der ikke haves ældre Former af det
end fra 1610. Sandsynlig *Skarnseng, af skarn n., enten i Betydning
af Søle, Smuds eller af Gjødning. Jfr. Brønnø GN. 20, Skontorp i Onso
(Bd. I S. 321), samt Skarning i Nes R. Bd. II S. 351).
43. Roparnes. Udt. ró’par nese. — Roppernes 1661.
Raaber-nes 1723.
Ligger ved et temmelig smalt Sund ved Indløbet til Sørfjorden. Af
Ropar m., en, som raaber; betegner et Nes, hvorfra man har brugt at raabe
over til den anden Side, navnlig efter Baad. Roparneset tindes ogsaa som
Navn paa en Gaard ved et Sund i Kolvereid. Lignende Navne er
Ropar-odden i Grue ved et Vand og Roparskaret i Fosnes ved Salsvandet. Samme
Betydning har endel Navne af ældre Oprindelse, som er sms. med
k a 11 a ö a r, Gen. af en Afledning af kalla, at raabe, nu i Regelen
forkortet til Kalle-, Kal-, hvori sidste Led i Regelen er Ord som Berg og Nes,
og som ogsaa findes brugt om Steder, som ligger ved Sund eller Elve. Se
Bd. I S. 290. Ldsbl. 182.
44. Sørfjorden. Udt. sø’f jolen. — Siøfiord 1610. Søfiortt
1614. Søerfiord 1661. Sorfiord 1723.
Egentlig Navn paa en mod S. indgaaende Arm af Hals/jorden.
45. Grytaaen. Udt. grij’tåa. — Grodaa, Grødøen 1567. Grøttin
1610. 1614. Gryttaa 1661.’ Grøtaaen 1723.
Navnet er egentlig Elvenavn, tilhørende den her udfaldende, fra
Grytaa-vandet kommende Aa. Gryta og Grytaa er meget almindelige Elvenavne,
dannede af grj ót n., Sten, betegnende Elve, som gaar over Stengrund, eller
hvis Leie er opfyldt af Stene. Se Elven. S. 81 ff.
46. Hestdalen. Udt. hæ’sstäalen. — 1661 og 1723 nævnes en
Rydningsplads Hestmoen.
Se flg. GN.
47. Hesteraas. Kaldes ø’verjöla. — Hesteraas 1567. 1610.
1614. 1661. Hesteraass 1723.
Begge de to sidste Navne maa indeholde Dyrenavnet Hest. Da begge
ligger ved samme Aa, ligger det nær at antage, at denne har hedet Hest ;i,
saa at Hesteraas kan være oj>staaet af He s tar ås s (jfr. under Fiskerosen,
Bindalen GN. 19, 3) og Hestdalen være en elliptisk Sammensætning med det
samme Elvenavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
