Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. TJ OTTA
57
58. Yestvaagan. Udt. v essvågan. — Wistisuog 1567.
Vistensuog 1610. Vistuog 1614. Wichtinsuog 1661. Vistvogen 1723.
Navnet hænger ikke sammen med Fjordnavnet Visten i Vevelstad S.,
da Gaarden ligger langt fjernet fra denne Fjord. Men det kunde nok være
tænkeligt, at den lille Fjordarm Osan, ved hvilken Gaarden ligger, kan have
haaret det samme Navn. O. R. har i en Notits antydet som en usikker
Mulighed, at det kunde være opr. *Vésteinsvágr, sms. med Mandsnavnet
V é s t e i n n.
59. Aunet. Udt. aune, Dat. aiina. — Øenn 1610. 1614.
Øune 1661. Oune 1723.
60. Navarskaft. Kaldes øi’jola. — Naffuersohaft 1610.
Neuerschatt 1614. Naffuersehafft 1661. Næfverschaft 1723.
Gaarden ligger paa et lavere Fremspring af Fjeldet Navaren. Skaft er
især nordenfjelds et temmelig almindeligt Fjeldnavn, især brugt om lavere
Fjelde, som skyder ud fra en høiere Fjeldmasse, f. Ex. Vigelskaftet ved
Stor-vigelen i Røros, Bringskaftet ved Bringen paa Grændsen mellem Selbu og
Holtaalen, Fongskaftet ved Fongen mellem Selbu, Tydalen og Meråker,
Vinterskaftet i Budalen og Skjækerfjeldskaftet nordligst i Skjækerfjeldene i den
sydøstlige Del af Snaasen. Se Tbj. VSS. 1891 S. 222. Ldsbl. 183.
61. Opland. Udt. ó’pplam- — Vpland 1567. Ortland 1610.
Vpland 1614. Oplannd 1661. Öpland 1723.
* U p p 1 a n d, den høit eller langt inde liggende Gaard. Navnet findes
ogsaa i Byneset og i Flatanger; paa det første Sted findes det i MA. i
Fler-talsform, Upplan dir. Gaarden ligger langt iude i Landet ved det
Vas-(lrag, som munder ud i Halsfjorden ved Halsan.
62. Ukkelforen. Udt. ü’lckdfåra, Dat .-ren.—■ Vgelfordt 1567.
Vgelfuorr 1610. Vggelfoer 1614. Wgelfoerd 1661. Ugelforen 1723.
Sidste Led er sandsynlig Elvenavnet For, af f o r f., Rende, Fordybning,
som endnu er bevaret som saadant i Øvre Stjørdalen og forresten har
efterladt sig Spor i mange Gaardnavne (se Elven. S. 57;. Gaarden ligger ved en
liden Aas Udløb i Vefsenfjorden. Iste Led kunde vel i Overensstemmelse
med Skriftformernes Antydning være ugla f., Ugle. Med Hensyn til
Lyd-overgangen fra den gamle til den nuv. Form vilde man isaafald have Analogi
i Okkelberg i Hegre, som AB. 36 skrives a f Vglabergom, og i
Ukkel-berg i Frænen, udt. Kolber, 1520 skr. Uglebergh (’jfr. Bd. XV S. 9j. Navnet
maatte isaafald sigte til, at der var Tilholdssted for Ugler i Elvedalen. Men
det er vel ogsaa trods Skriftformerne muligt, at Iste Led kan være o k 1 a n.
eller o kull m., en Ankel, enten som ofte sigtende til en Fjeldformation
eller til en Beining af Elven.
63. Sørnes. Kaldes nes. — Nes, Ness 1567. Neß 1661.
Sorness 1723.
Ligger paa Neset, hvor Vefsenfjorden forandrer sin Retning fra
nordvestlig til sydøstlig. GN. 41—63 udgjør Fastlandsdelen af Tjøtta Sogn.
64. Jystad. Udt. jy sta. — Juthesta, Juttestad 1567. Judstad
1610. 1614.’ 1661. Justad 1723.
Jystad findes ogsaa i Børseskogn og Inderøen, det ene maaske sms. med
Kvindenavnet G y ð a, det andet vel med Mandsnavnet J 6 a r r (Bd. XIV
S. 297. XV S. 180). Efter Skriftformerne maa Navnet her have endnu en
anden Oprindelse. Det er rimeligt, at Iste Led ogsaa her er et Personnavn.
Man kunde gjette paa et af Mandsnavnene J o t u n n og Ljot ol f r. Se
PnSt. S. 151 og 176. S. B. antager det efter Formerne fra 1567 formuligt, at
Iste Led kunde indeholde * J ú t a, Gen. af J ú t i en Mand af jydsk Herkomst)
brugt som Mandsnavn eller Mandstilnavn. — GN. 64—66 ligger paa Øen Alsten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
