- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 16. Nordlands amt /
58

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

58

NORDLANDS A.AIT.

65. Åakvik. Udt. akvilga. — Aageuigenn NRJ. III 181. 1567.
Ackeuig 1610. Akeuig 1614. Aacheuig 1661. Aachvigen 1723.

Se Bindalen GN. 23.

66. Kvalnes. Udt. kv alnes. — Hualnes AB. 87. Qualnes
1610. 1614. Quallnes 1661. Qvalness 1723.

Navnet findes, foruden paa et Par Steder søndenfor, ogsaa i Nesne,
Skjerstad, Steigen, Borge, Værø og Dverberg sarut paa nogle Steder i Tromsø
og Finmarkens Amter. Det kan undertiden sigte til, at Hvale har drevet i
Land paa et saadant Nes; men oftere ligger der vel, ligesom jeg har formodet
ved Kvaløen (se Brønno GN. 31), en Sammenligning til Grund mellem Nesets
Form og en Hval. Dette er ialfald vist Tilfælde her. Gaarden ligger nemlig
ved Roden af et langt fremspringende Nes, som ved sin Form godt kan synes
at give Anledning til en Sammenligning med en Hval.

67. Bæroen. Udt. bærøia. — Beroenn 1567. Beroen 1610.
1614. 1661. Bæroen 1723.

Iste Led er maaske b e r n., Bær, hvorved vel snarest maa tænkes paa
Molter, jfr. Bærmyr = Moltemyr. Det paa flere Steder ved Kysten
forekommende Berø, udt. Bør- med kort Vokal, er vel et andet Navn.

68. Haltoen. Udt. hahløia. — Hattløn 1610. 1614. Halttøen
1661. Hal tøen 1723.

Sms. med Trænavnet li a s 1 m., Hassel (Indl. S. 53).

69. Tangen. Udt. tangen. — Rodoetanng 1614. Tangen
1661. 1723.

*Tangi m., Odde, Landtange. Ligger paa Nordspidsen af Rødøen.

70. Rødøen. Udt. røi’a. — Rodoenn 1567. Rødøen 1610.
1614. 1661. 1723.

* R a u ð ø y. Har sit Navn af den sterkt fremtrædende røde Farve paa
det Oen opfyldende Fjeld. Den samme sterke Sammendragning i Udt. har
man ogsaa ved Rødøen i Lødingen. Dermed kan ogsaa sammenlignes, at
Rødaasen i Orkedalen udtales Raasen.

71. Flatøen. Udt. fldtøia. — Fladoenn 1567. Flattoen 1610.
1661. Flatøen 1723.

* F 1 a t ø y, den flade 0. Et hyppigt Navn, som ogsaa forekommer paa
Island.

7i. Aasen. Udt. asen.

Denne og de flg. Gaarde indtil GN. 79 ligger paa Løvøen, som nu er
landfast med Rødøen.

73. Skavolden. Udt. ska vallen.

Med samme Udt. har man ogsaa Navnet i Gildeskaal, hvor det ved 1520
skrives Skadeuoll. PnSt. S. 219 er der fremsat den Formodning, at dette
kunde være sms. med et Mandsnavn S k a ö i - maaske = S k a g i . Det synes
dog ogsaa at maatte kunne forklares af s k a ö i m., Skade, sigtende til
Ødelæggelse, f. Ex. ved Skred. Denne Forklaring synes navnlig her. hvor Navnet
neppe er gammelt, at være rimeligere. Jfr. ogsaa Vefsen GN. 201.

74. Haugen. Udt. hajen.

74, 1. Hesgaarden. Udt. hæ’ssgalen.

Iste Led er sandsynlig Hest. PnSt. S. 121 er det formodet, at det kunde
være opr. * H e d i n s g a r ð r, sms. med Mandsnavnet H e ð i n n, i hvilket
Tilfælde Navnet maatte være temmelig gammelt. Det er dog sandsynligere,
at det er temmelig nyt; det er en ganske liden Gaard.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:36:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/16/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free