Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
0. VEFSEN
81
Næverveien, vel af næfr f., Næver, hentydende til Birkeskov; jfr.
Velfjorden GN. 56. Ved Gaarden falder der ud i Ømmervandet en Elv, som
paa Kartet kaldes Kaiaaen, hvilket neppe kan være en Feil for Kaldaaen;
dennes Navn er det, som maa indeholdes i det forsvundne Kaldaahaugen. Om
dette Elvenavn, der maa henfores til kal a, at gjöre kold, se Elven. S. 123.
1(56. Hatten. Udt. hatten. — Nedre Hatten 1723.
Har Navn efter et høit, isoleret og spidst Fjeld østenfor Gaarden. Det
forhen værende «Øvre Hatten» er Hemnes GN. 24, som ligger paa den nordre
Side af samme Fjeld. Hatten, oldn. hott r m., er et meget almindeligt
Fjeldnavn (Indl. S. 59).
1(57. Angerinocn. Udt. angermöen. — Angermoen 1723.
Navnet er vel temmelig nyt og har vist intet at gjöre med angr m.,
Vik, Fjord, hvortil heller ikke Beliggenheden vilde passe. Snarere maa det
antages at være et «nedsættende Navn» (se Indl. S. 39 , sms. med Anger m.,
Anger, Fortrydelse.
1(58. Stordalen. Udt. stó’rdalen. — Stordahlen 1723.
169. Bjørkremmen. Udt. bjørJcrémmæ. — Bircheremmen
1723 (Rydningsplads, optaget for 15 Aar siden under Indre Almlien).
Af Trænavnet bjork f. og rim f. (Indl. S. 70).
170. Sandbugten. Udt. sanböklctce. —- Antagelig = Indre
Almlien 1723.
Ved den nordligste Bugt af Ømmervandet. I Betydning = det langt
hyppigere Sandviken. Den her gjengivne Udt. af Sand- er almindelig i en
Del af Helgeland; jfr. den lignende Udt. af Strand.
171. Almlien. Udt. dhnliæ. — Almeliie 1661. Yttre
Almlien 1723.
lste Led er Trænavnet a 1 m r m., Alm.
172. Øminervasbugten. Udt. ø’mmervassbölzMce. —
Ømmer-vasbugt 1723.
Ligger ved den store sydvestlige Bugt af Ømmervandet. Se forøvrigt
GN. 164.
173. Perjorden. Udt. pé’jólœ. —- Peiorden 1723 (da
Under-brug under Blaafjeldet).
Fe er en i flere Dele af Landet brugelig Form for Per (Peter).
17-1. Blaaljeldet. Udt. blafjeüe. — Blaafield 1661. 1723.
Har Navn af et stort Fjeld nordenfor Gaarden. Jfr. Blaaberg, en
blaa-agtig Bergart; ogsaa som Stedsnavn brugt om høie og steile Fjelde, som i
Frastand ser blaalige ud (Aasen).
175. Blaafjelddalen. Kaldes tt pandalen. — Tiphougen 1723.
lste Led er maaske, uagtet Udtalen, Tipp m., Spids, smal Top.
176. Steinhaugen. Udt. steinliüjen. — Steenhougen 1723.
177. Smalboremmen. Udt. smdlbórémmæ.— Smalboeremmen
1723.
178. Kognryggen. Udt. ragnryjjen. — Rognryggen 1723
(da Underbrug under Smalboremmen).
Af Trænavnet raun f., Kogn, og ryggr m, Ryg, langstrakt Forhøining
af Jord eller Fjeld (Indl. S. 72).
Rygh Gaardnavne XVI. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
