Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 NORDLANDS A.AIT.
156. Grol’tremmen. Udt. grafftrémmæ. — Grofftrem 1061.
Groftremmen 1723.
Iste Led er Grofte ru., som i Nordland og i Namdalen betegner Planten
Bregne.
157. Skjetviken. Udt. sjé’ttvilçæ. — Schittuig 1661.
Schit-vigen 1723.
Ligger ved en Vik af Mjaavandet. Skit- maa sigte til myret, blød
Jordbund elier til dyndet Bund i Viken.
15S. Sovarueset. Udt. saramese. — Souernes 1723.
Af Navne, som kan synes beslægtede, kan nævnes Soverodden i
Norder-hov og Soveskaret i Bygland. Det er ikke let med Sikkerhed at afgjore,
hvilken Tanke der ligger til Grund for Navnet. Gaarden ligger ved
Mjaavandet.
159. 160. Mjaavatnet. Udt. mjävattne. — Møwatten 1661.
Westre Miaavalne, Oster Miaaevatne 1723.
•Mjávatn, hvori Iste Led er Adj. mjúr, mjór, smal. Navnet
tilhorer egentlig det Vand, ved hvilket Gaardene ligger. Dette ligger imellem
Fustvandet og Ommervandet og er i Forhold til disse langt og smalt.
159, 1. Gofahaugen. Udt. go’fahåjen.
Af Godfader, Gofar, Bedstefader.
101. Strømsnes. Kaldes strauman. — Stramnæs 1723.
Ligger ved den korte Elv mellem Ommervandet og Mjaavandet, som
udenfor Gaarden ved nogle Jlolmer indsnevres til en Strøm.
102. Tuvneset. Udt. turnese. — Tuvnes 1723.
lste I.ed er ]) Ú f a f., Tue, i Stedsnavne oftest brugt om Høider og
Fjelde Indl. S. 83,. Her maa sigtes til en hoi Fjeldkoll lige indenfor Gaarden,
som ligger paa et Nes ved Ommervandet.
103. Troldaasuren. Kaldes ö’lce. — Troldaasuren 1723.
Sidste Led, som nu bruges som Daglignavn, er urð f., Ur, Stenhob
(Indl. S. 83,. Troldaasen maa være det indenfor liggende Fjeld, hvor der
efter Kartet er en Bækkedal, som kaldes Trolddalen. Da Trolla findes brugt
som Elvenavn (se Elven. S. 275;, er det tænkeligt, at Bækken her ogsaa har
havt dette Navn. Men Navnene kan ogsaa være ligefrem sms. med troll 11.,
Trold.
164. (Jmmervashoved. Kaldes kcrkvlbæ. — ömmervatshoug
1723.
Med Hensyn til sidste Sammensætningsled kan sammenlignes GN. 179,
Vashoved, som har ganske samme Beliggenhed ved Drevvandet som denne
Gaard ved Ommervandet. De ligger begge, nær Mundingen af den fra Vandet
udløbende Elv. Samme Beliggenhed har ogsaa Luktvashoved, Hemnes GN. 27.
ved Luktvandet og Langvashoved, Mo GN. 112, ved Langvandet. Denne Brug
af hofuö i Navne er analog med, at det bruges 0111 den øvre Ende af en
Fos ("se Indl. S. 68, jfr. GN. 39 ovfr . Ommervandet, som ogsaa er Navn
paa et lidet Vand i Mo, har vel opr. havt et usrns. Navn, med hvilket kan
sammenlignes de svenske Sønavne Ommern og Omren. Det kunde mulig være
dannet af Imbre m., i Nordland Ymmer, Hymber f., Havlom Aasen).
Daglignavnet, ved hvilket den opgivne Udt. er paafaldende, kan jeg ikke
forklare.
165. Na;verveie» med Kaldaahaugeii. Udt. næverveien. —
Nævervejen 1723. — Kuldaaehougen 1723 (Rydningsplads optaget for
13 Aar siden; 1111 ukjendt).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
