Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
NORDLANDS A.AIT.
198. Holand. Udt. lwlavjij. — Holannd, Holandt 1567.
Ho-land 1610. 1614. Houland 1661. Hoeland 1723.
* H ú 1 a a ti, se Brønnø GN. 57. Gaarden ligger temmelig høit.
198.3. Myrmoen. Udt. mý’rmóen.
Der er Myrer ovenfor Gaarden.
199. Lindset. Udt. U’nvßct. — Lindsetter 1567. Lindrett
1610. 1614. 1661. Lindsætt 1723.
Dette Navn findes ogsaa i Hof Jb., Vestnes, Frænen, Kvernes, Bjornor,
Værdalen, Overhallen og Nesne. l’aa det første Sted, hvor det 1307 skrives
Lindæsætr, kan det vel komme af Trænavnet Lind; men denne Forklaring
er ikke mulig i det Nordenfjeldske, ialfald ikke nordenfor Romsdalen, da
Søndmøre er Grændsen for Lindens naturlige Udbredelse. Ved de andre
kunde man mulig tænke paa Mandsnavnet Lini eller Kvindenavnet Lina,
hvoraf det første forekommer paa svenske Runestene og det andet et Par
Gange paa Island. Deraf afledes Iki. III S. 160 Navnet Linstad, som er
temmelig almindeligt paa Ostlandet.
199.4. Fornesviken. Udt. fdrrnésvikæ.
Har sit Navn efter et i Vefsenijorden fremstikkende Nes, som efter
Kartet heder Forneset. Dette Navn maa ogsaa her udentvivl forklares af
fornes n., fremstikkende, fremragende Nes eller Odde. Se Bindalen
GN. 40.
200. Softing. Udt. søffténcj. — af Syfting AB. 88.
Syfft-inghen OE. 17. Sifftinngh, Stvffting (!) 1567.’ Siffting 1610. 1614.
1661. Softing 1723.
Et enestaaende Navn. Som mulig beslægtede kan nævnes: Søfteland i
Os, Syftestad i Kviteseid og i Nissedal og Søfstad i Kvernes. Man kunde
formode, at det indeholder Stammen svipt-, jfr. s v i p t a, rive noget bort
fra dets Sted, ud af dets Stilling. Det er muligt, at der ligger et Elvenavn
til Grund, som har tilhort den forbi Gaarden rindende Bæk.
201. Skaland. Udt. slcalann. — af Skadhalande AB. 88.
Skadeland OE. 17. Skallannd, Skaland, Skallandt 1567. Schaland
1610. 1614. Schaaland 1661. Schaland 1723.
Samme Navn er Skadeland i Ullensaker af Ska dalande RB. 434),
som Bd. II S. 314 formodes at komme af s k a ö i m., Skade, saaledes at
Navnet sigter til Skade, som er forvoldt ved Jordfald eller Skred. Denne
Forklaring synes ogsaa her at kunne være rimelig. Gaarden ligger noget i
Høiden ved en fossende Bæk. Jfr. Tjøtta GN. 73. I andre Tilfælde kan der
være Grund til at tænke paa Sammensætning med et Mandsnavn ’Skaði
= Skagi. Se Bd. II S. 50. IV, 1 S. 101. PnSt. S. 218.
201, 1. Staulan. Udt. staulan.
Af s to Ö ull m., Melkeplads for Kvæget (Indl. S. 80). Her
bestemt Flt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
