Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
NORDLANDS A.AIT.
Af Fuglenavnet Maase, oldn. miisi m. Samme Betydning har Maavær
i Lurø, af m á r m., Maase.
15. Inderodden. Udt. tnneradden. — Aadenn 1661. Indre
Odden 1723.
En 0; jfr. GN. 10.
16. 17. Gaasvær. Udt. gasvcére. — Gaa,3wær 1661. Sor
Gaasvæhr, Nord Gaasvæhr 1723.
Af Fuglenavnet Gaas.
18. Lyngvær. Udt. lø’ngv&re. — Lille og Store Lvngvæhr
1723.
Se Brønnø GN. 34.
li). Holmen. Kaldes i’n,n,er halmen.. — Indre og Yttre Holmen
1723.
Af h o 1 m r eller holmi m., Holme, liden 0 (lndl. S. 56). Navn paa
en 0 og en Øgruppe ude tilhavs S.V. for Lyngvær.
20. Skibaatsvær. Udt. sjibbåssvcére.
Af Skibbaat = Skipbaat m., Skibsjolle (Aasen), især vel om en Baad,
som slæbes efter et Fartøi. Formodentlig har en enkelt 0 i Gruppen bedet
Skibaaten, som efter Kartet ogsaa er Navn paa en 0 yderst i Lurø.
20. 2. Graaøen. Udt. graøia.
21. Slapoen. Udt. slapøia (ogsaa hort slabøia). — Slapo,
Slapoe 1567. Slapoen 1610. 1614. 1661. 1723.
Sandsynlig et Navn, som har undergaaet sterk Forandring. En Stamme
Slåp- synes ellers ikke at forekomme i Stedsnavne.
22. 23. Yandved. Udt. vánnvé (ogsaa vavvjveøian). —
Wandeuige, Vndeuege 1567. Vanduett 1610. 1614. Wandued 1661.
Wanweed 1723.
*Vandvið-r, af von dr m., Kjep, myg Kvist, og viðr m., Skov.
Det betyder altsaa en Skov, hvor der kun voxer Buske, eller vel snarere en
Skov, hvor der er Anledning til at hugge myge Kviste. Det falder da i
Betydning sammen med Vandogg i Eidsberg (Bd. I S. 137) og Vandeskog i
Sveen. Et beslægtet Navn er ogsaa Vannøen i Karlsø.
24. Havsteinen. Udt. havsteinen, kaldes ogsaa stei’nen. —
Hafsteen 1723.
Navnet findes som Gaardnavn i Høland, i Gransherred, i Strinden og i
Leksviken og desuden som Navn paa en Holme ved Godø i Søndmøre og
paa en høi 0 i Flatanger. Gaarden her ligger under en isoleret, spids
Fjeld-knat paa en forøvrigt flad 0. Bd. II S. 188 fremsættes som en usikker
Formodning, at Ordet kunde betyde en Sten, som netop er en Mands Løft, af
hefj a, at løfte. Det maatte da antages, at der havde været en saadan Sten
paa Stedet, som jevnlig benyttedes til Styrkeprøve. Det antages dog ogsaa
muligt, at det kunde betegne en opragende Høide, som løfter sig i Veiret.
Denne Forklaring synes mig ogsaa her den rimeligste, og Navnet tilhører vel
her egentlig den nævnte Fjeldknat. Ved Øer og Holmer kunde man ogsaa
antage, at 1ste Led er haf n., i Betydning af Havet, Saltsøen; men derimod
kan gjøres den Indvending, at dette Ord ialfald yderst sjelden ellers kan
paavises som Del af et Stedsnavn. Et beslægtet Navn er maaske det oftere
forekommende Havaasen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
