Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
NORDLANDS A.AIT.
36. Holen. Udt. liø’hn, Dat. -la. — Hoelen, for under Olfoten,
1723.
*Hylr m., Høi. Navnet tilhører udentvivl egentlig den smale Vik af
Skagafjorden, som gaar ind forbi Gaarden. Denne kaldes ogsaa paa Kartet
Hølen.
37. Strømme. Udt. strauma. — Strøm NRJ. III 180.
Sllirame (!) 1567. Strøm 1610. 1614. Strømme 1614. 1661. 1723.
* S t r a n m a r, Flt. af s t r a u m r m., Strøm. Strømmen er vel her det
korte Ailøb fra Olfotvandet til Hølen, som begge ligger i omtrent samme
Niveau.
38. Olfoten. Udt. ul foten. — Vlffoden NRJ. III 181. VIfott
1567, Vgellfuodt 1610. Vggelfoett 1614. Wgelfottenn 1661.
Ugel-foten 1723.
•Uglufótr. Efter Udtalen kan det nemlig sluttes, at de nyere
Skriftformer her er rigtigere end de ældste. Iste Led er ugla f, Ugle, sidste
Led f ó t r m., Fod, som bruges i mange Stedsnavne, hvori lste Led i Regelen
er et Dyrenavn, og som vel oftest opr. er Navne paa Fjelde, navnlig lavere
Udløbere af Fjelde; de kan sammenlignes med Navne paa Fjeldpartier, som
er sms. med knæ. Jfr. Folafoten, Lofoten og Vargfótr. Her sigter
Navnet maaske til en Aas nordenfor Gaarden, som bar et noget takket
Omrids, og paa hvilken der yderst hæver sig en Fjeldkoll.
39. Holand. Udt. holann. — Haaland NRJ. III 182. Holanndt,
Holandtt 1567. Houland 1610. Holand 1614. Houland 1661.
Hoeland 1723.
* H ó 1 a n d, se Brønnø GN. 57. Gaarden ligger noget heit.
40. llolandstrand. Udt. holannstrun.
Ligger ved Bredden af et Vand.
41. Ilildset. Udt. hVUsét. — Hellesetter, Hellisetter 1567.
Hill,-Jett 1610. Hilleßett 1614." Hildsett 1661. 1723.
* H i 1 d a r s e 11’, sms. af Kvindenavnet Hildr og s e t r n. (Indl. S. 74
lste Led kunde dog ogsaa lige godt være et af Mandsnavnene Hil di r eller
Hild ulf r. Se PnSt. S. 130 f.
42. Lillevik. Udt. liWvika. — Lilleuige 1610. 1614.
Lille-uiche 1661. Lillewiigen 1723.
43. Kjelsnes. Udt. ~k/é’llsnese. — Kieldsnæs 1723.
•Ketilsnes, sms. med Mandsnavnet K e t i 11, som har været i Brug
i nyere Tid i Formen Kjell (1’nSt. S. 150. Aasen, Navnebog S. 26).
44. Gulstad. Udt. ga lista. — Gullingstad 1567. Gullestad
1610. 1614. 1661. Guldstad "Í723.
*Gullastaöir, sms. med Mandsnavnet G u 11 i, vistnok opr. en
Kjæleform af G u ð 1 a n g r, Guðleifr eller Guðleikr (PnSt. S. 103 .
Navnet findes ogsaa i Hadsel. Jfr. ogsaa Vefsen GN. 154 og 181. Formen
fra 1567 kunde maaske tyde paa, at lste Led snarere er Guðlaugr; jfr.
Gullingsrud i Nes Hall. Se PnSt. S. 100. To indenfor Gaarden paa Østsiden
af Donna fremspringende Nes heder efter Kartet Gulstadhatten og Gulsneset.
Det sidste maa vel betragtes som en forkortet Sms. for Gulstadneset.
45. Gjesfjorden. Udt. jé" ss f jolen. — Geisfiord, Geisfiordenn
1567. Giedtzfiord 1610. 1614. Giesfiord 1661. Giedsfiordenn 1723.
Kan være opr. G e i t i s f j o r ö r, sms. med Mandsnavnet G e i t i r
(PnSt. S. 88,. Utænkeligt var dog heller ikke et gammelt Fjordnavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
