Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9. HEKO
105
* G e i t i r, svarende til Elvenavnet Geit. Gaarden ligger ved en Fjord,
som gjennem et smalt Indløb skjærer dybt ind i Dønna fra Østsiden. Da
der i Sundet maa gaa en sterk Strøm ved Flod og Fjære, kunde man ogsaa,
som S. B. formoder (Hist. Tidsskr. I S. 96), antage, at Navnet hænger sammen
med geisa, at bruse.
4(>. lierfjordcn. Udt. b&rrfjölen. — Berfiord, ßerfiordenn,
Berrefiordenn 1567. Berfiord 1610.’ Barfiord 1614. Berfiord 1661.
Bærgfiorden 1723.
Sandsynlig opr. * B e r u f j o r ö r, sms. med Elvenavnet B e r a, som her
isaafald maa have tilhørt den Bæk, som gaar forbi Gaarden og danner
Afløbet for et indenfor liggende Vand. Samme Navn findes ogsaa ved
Flekkefjord. i Lindaas og i Bjørnør (PnSt. S. 33). Berufjorör er ogsaa Navn
paa 2 Fjorde paa Island, i Bardastrands og i Søndre Mule Sysler (Kålund I
S. 512. II S. 256).
47. Dalsvaag. Udt. da’lsvåg. — Dalswog NRJ. III 184.
Dallsuog 1567. Dalsuog 1610. 1614’. 1661. Dalsvog 1723.
* D a 1 s v á g r, af dalr rn.. Dal, og v å g r m., Vaag, indelukket Vik.
Gaarden ligger ved en Vik, fra hvilken der gaar en dyb Lavning, som
fortsættes med Holandsvandene og Olfotvandet tvert over Dønna. Dette er den
Dal, hvortil der maa sigtes i Navnet.
48. Hangbjørii. Kaldes nc/lbjørn. — Biornenn, Hangebiornn
1567. Hangbiorn 1610. 1614. Hangebiorn 1661. Hangbiorn 1723.
Bjørn, egentlig Dyrenavnet, findes ofte som Fjeldnavn, især som sidste
Sammensætningsled, ligesom ofte som Navn paa Skjær og Holmer. I et Par
Tilfælde synes man ogsaa at have det samme Ord som Gaardnavn, udgaaet
fra dets Brng som Fjeldnavn, nemlig Bjørnen i Os, som ligger nde paa
den meget høie Odde af et Nes, hvis yderste Spids kaldes Bjornetrynet,
hvor man derfor kan antage, at Navnet opr. har tilhørt det høie Nes (efter
en Notits af O. R. i Matr. for Nordhordland), og i Hvitebjørn i Aker,
hvorom det Bd. II S. 94 lormodes, at Navnet kan have tilhørt en Høide i
Nærheden. Naar man gaar ud fra, at Navnet her opr. har tilhørt denne
Gaard og ikke GN. 50, kunde det vistnok antages for muligt, at det høie
Dalsvaagtjeld, under hvis bratte Side Gaarden ligger, kan have havt Navnet
Bjørn, og at dette kan være gaaet over paa Gaarden. Eu sterk Indvending
mod denne Forklaring synes dog at ligge i Udtalen, idet man i dette
Tilfælde ikke skulde vent-» Navnet udtalt med bevaret r. Det synes mig
rimeligere at forklare Navnet som en Dativform af *Bjorg f., et
frem-stikkende, høit og bråt Fjeld, hvis Anvendelse som Navn lier vilde være
fuldt begrundet efter Stedsforholdene. I dette Navn falder g jevnlig bort,
jfr. Bindalen GN. 54 og Bronnø GN. 44. Skriftformerne kan heller ikke
være iveien for denne Forklaring; thi Utbjør og Indbjør i Hadsel (GN. 46
og 57), som utvivlsomt kommer af bjorg, skrives i lßde og 17de Aarh.
-biorn, -biørn. — 1ste Led, Hang-, antages PnSt. S. 139 at være opr.
H o g n a-, af Mandsnavnet Ho gni, under Forudsætning af, at det nu udtales
kling-, forsaavidt det virkelig er i Brug. En anden Mulighed er vel, at
lste Led staar i Forbindelse med li a n g a og hentyder til den bratte
(udoverhængende) Fjeldside. Jfr. Bindalen GN. 78.
40. Engesvik. Udt. ævjyesviJca.
* I n g j a 1 d s v i k, sms. med Mandsnavnet Ingjaldr. lste Led
kunde dog ogsaa mulig være Gen. af e n g i n., Eng. Se 1’nSt. S. 144. Jfr.
Brønnø GN. 13. Engesvik forekommer ogsaa i Fosnes med samme Udt. som
her se Bd. NV S. 333..
50. Dønbjørn. Kaldes bjørn; ogsaa sørbjøm skal hores. —
Donnebyn NRJ. III 182. Dunebiornd, Dunebiornnen, Duniebiorn 1567.
Dunnebiorn 1610. 1614. Donnebiorn 1661. Dønbiorn 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
