Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
NORDLANDS A.AIT.
Iste Led er Øens Navn, nu Donna, se Dønnes GN. 11. Om sidste Led
se GN. 48. Ogsaa denne Gaard ligger under et Fjeld, som dog er lavere
end ved Hangl>jørn.
51. Hæstad. Udt. hä’sta. — af Herstadom AB. 87. Hestlia,
Hesta 1567. Hestad 1610. 1614. Hæstad 1661. 1723.
Hvis Navnet er rigtig skrevet i AB., kan det antages, at det er sms.
med et med Her- begyndende Personnavn (f. Ex. Herjulfr). Da der gaar
en Aa forbi Gaarden, er det ogsaa muligt, at 1ste Led kunde indeholde et
Elvenavn ligesom Herstad i Forde, enten Herja eller Hæra (se Elven. S. 09.
113). Ellers pleier r ikke at falde bort foran -stad. Jfr. Melø GN. 10.
52. Teistad. Udt. tei’sta. — Thestaa 1567. Testad 1610.
Te^dall (!) 1614. Theistad 1661. Teistad 1723.
Sandsynlig opr. * T e i t s s t a Ö i r, sms. med Mandsnavnet Teit r
(PnSt. S. 240).
53. Skar. Udt. skal — Skaar NRJ. II 646. Skardtt, Skar
1567. Seharr 1610. Schar 1614. 1661. 1723.
*Skarö n., Skar (Indl. S. 75). Ligger ved den østre Ende af en dyb,
smal Indsænkning mellem høie Fjelde, som gaar tvert over den sydligste Del
af Dønna.
54. Aakvik. Udt. å’kviJça (her udtalte de fleste k, ikke k . —
Aageuigenn NRJ. III 181. Aakerwick VL. 20. Aageuic-k 1567.
Aekeuig 1610. Akeuig 1614. Aachuig 1661. Aachviigen med Pladsen
Scharfoen 1723.
»Akrvik, se Bindalen GN. 23 og Tjøtta GN. 65.
55. Hjartoen. Udt. jå’Itøia. — Hiertodenn NRJ. III 181.
Hiertoen 1610. Hiartoenn 1614. Hierttoen 1661. Hiertoen 1723.
Jfr. Bindalen GN. 44,3. Ogsaa her synes det efter Øens Form at
kunne være rimeligt at aflede Navnet af li j ar ta n., Hjerte.
56. Ormsøen. Udt. a’rmsøia.
* O r m s ø y, sms. med Mandsnavnet O r m r, som ogsaa har været meget
i Brug i nyere Tid fPnSt. S. 193).
56,2. Lsøen. Udt. æ’søia.
* E i ð s o y ?, af eiÖ n., Eid. Samme Navn med samme Udt. er Melø
GN. 27 Ed,*- 1610, Edtz- 1661) og Buksnes GN. 55. Samme 1ste Led har
man udentvivl ogsaa i Æsvik, Rødo GN. 62 Eedtz- 1614, Edtz- 1661).
Formodningen om Navnets Oprindelse støttes ogsaa ved, at Eidsnio i Melhus udtales
æ’små’11 (Bd. XIV S. 284 . I Melø er Grunden til Navnet indlysende, idet
Øen paa Midten indsnevres til et ganske smalt Eid. Noget lignende er
Forholdet i Buksnes. Ved Æsvik i Rødø synes der ogsaa at kunne være
Tale om et Eid. Ved den lille 0 lier kan det ikke af Kartet sees, hvori
Navnet kan være begrundet.
57. 58. Løvøen. Udt. lavøia. — Lauføy AB. 89. Loffoven
OE. 16!?]. Loufføe, Louffounn 1567. Loffoen "l610. 1614. 1661.
Lovøen 1723.
Lauføy, den med Løvskov bevoxede 0. Citatet af OE. vedkommer
udentvivl Løvoen i Tjøtta, se Tjøtta under - Forsvundne Navne».
50. Skorpen. Udt. sku r på. — Skorpe NRJ. II 560. Schorpenn
1567. Skorpen 1610. 1614. Schorpenn 1661. Schorpen 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
