Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
NORDLANDS AMT
lokal kjendt Kilde forsikret mig, at Udtalen Siger- skal være almindelig.
Det er ogsaa meddelt mig, at begge Udtaler skal hores. Denne
Uoverensstemmelse maa forklares af den Vaklen, som saa ofte aabenbarer sig i
Udtalen af nordlandske Navne. Man kan ogsaa sammenligne Seierstad i
Fosnes, som nu skal udtales Seier-, medens det opgives, at ældre Folk der
udtaler Sægel- (med «tykt» 1). Sandsynlig er den Udt., som paa begge
Steder stemmer med Skriftformen, den mindre oprindelige. Navnet forklares
PnSt. S. 212 ligesom det i Fosnes som sms. med Mandsnavnet Si gar r
eller et andet med S i g- begyndende Personnavn, hvori r forekommer.
Jfr. Bd. XV S. 338.
14. Glein. Udt. glein. — Gloenn NRJ. III 171. Glenn 1567.
Glund (utydeligt), Glind 1610. Glennd 1614. Gleenn 1661. Glein
1723.
Et enestaaende Gaardnavn. Mulig beslægtet med Glenna, som ofte
findes som Gaardnavn, især paa begge Sider af Kristianiafjorden, og som er
samme Ord som det endnu brugte Glenna f., aabent Rum i en Skov, en
Grønning mellem Skov eller Klipper (Indl. S. 51). Jfr, at Gleina, Gleine f.
paa enkelte Kanter af Landet bruges i samme Betydning som Glenna (se
Aasen og Ross). Samme Stamme har man vel i Gleinaasen og Gleinsaasen,
to Aase i Røken og i Hurum, og i Gleinhaug, som efter Kartet er Navn paa
en Plads i Rindalen; disse Navne sigter vet til Skovbarhed.
15. Breivik. Udt. breivilja. — af Breidowik AB. 87.
Bre-uigen 1610. Breuig 1614. Breeuighen 1661. Brevig 1723.
Breiðavik, den brede Vik. Denne og de flg. Gaarde indtil GN. 19
ligger paa Øen Løkta, hvoraf den større Del hører til Dønnes, den mindre
til Nesne Herred.
10. Kobberdal. Udt. Tcalberdal. — vid Kopardale AB. 87.
Koperdall 1567. Koberdal 1610. Kobberdall 1614. Kaaberdal 1661.
1723.
Sandsynlig opr. * K o p p a r a d a 1 r, sms. med k o p p a r i m., en
Kop-mager, Dreier, som gjør Trækopper, hvilket Ord man bl. a. har i det paa
Østlandet saa hyppige Gaardnavn Kopperud. Jfr. ogsaa Kopperdalen i Tune,
Kobberdal i Holme og Kobberneset i Aafjorden.
17. Sandaaker. Udt. sannåher. — af Sandakrom AB. 87.
Sandagher OE. 17. Sandagger 1610. 1614. Sandager 1661. 1723.
S a n d a k r a r, de sandige Agre. Appellativet Sand udtales her Sau
med lang Vokal.
18. Sund. Udt. sünn. — Sundtt, Sund 1567. Sundt 1610.
1614. Sunnd 1661. Sund"l723.
’Sund n., Sund (Indl. S. 80). Ligger ved det trange Indløb til den
smale Vik, Sundstrømmen.
1!). Hov. Udt. høv (nyere Udtale: håv). — Hoff NRJ. III 172.
Houff 1567. 1610. Hoff 1614. 1661. 1723.
* H o f n., et hedensk Tempel (Indl. S. 55). I dette Amt tindes Navnet
foruden her ogsaa i Lodingen, i Gimsø og i Hadsel.
20. Husby. Udt. kushij. — Husebøø NRJ. III 171. Husby
1567. 1610. 1614. Hußbve 1661. Huusbye 1723.
*Húsabýr, hvori sidste Led er bær, byr m., Gaard. Navnet findes
paa mange Steder rundt omkring i Landet og betyder sandsynlig en Gaard,
som er vel bebygget med mange, gode eller prægtige Huse Indl. S. 57).
Denne Gaard og de to flg. ligger paa Øen Tomma, hvoraf den vestlige Del
hører til Donnes Herred, den østlige til Nesne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
