Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. DØNNES
109
6. Stavseng. Udt. stavsene/. — Staffsenng, Staffreng 1567.
Staffseng 1610. 1614. 1661. Stafseng 1723.
*Stafseng. Iste Led sigter vel her til det fremskydende, smale
Nes udenfor Gaarden (se Indl. S. 78 under staf r). Det er ellers noget
paafaldende, at denne Sammensætning forekommer saa forholdsvis ofte som
Gaardnavn.
7. Stavsengvik. Udt. stavsengvika. — Stafsengviigen 1723
(optaget for 10—12 Aar siden).
8. Titternes. Udt. tettemes. — Thitternes 1567. Teternes
1610. Tetternnes 1614. Tilltternes 1661. Titternes 1723.
Ligger ved Roden af et langt Nes. Til Forklaring af Iste Led kunde
man tænke paa Elvenavnet Titra (Elven. S. 270). Der gaar en ubetydelig
Bæk forbi Gaardene og en større i liden Afstand. Man kunde ogsaa formode
en Sammenhæng med Ønavnet Titran i Frøien.
9. Yolnes. Udt. v6’hies.
Iste Led er udentvivl varða f., Varde, her vel at forstaa om et
Sømerke (Indl S. 84). Gaarden ligger ude paa et langt Nes, hvor der er en
liden Hoide.
10. Rølvaag. Udt. rø’llvåg. — Roluog 1567. Riluog 1610.
Rei u og 1614. Roellwogh 1661. Rølvog 1723.’
Man kunde gjette paa, at Iste Led indeholder et Elvenavn Rylla, som
er bevaret i R yl lun es (nu Rynes) i Eidsvold og i Rylledalen i
Hardanger, og som Bd. II S. 387 formodes at kunne hænge sammen med oldn.
r o 11 r m., Skjælven, Gysen, eller ogsaa det dermed vistnok beslægtede
Elvenavn Rolla (Elven. S. 197. 202). Der falder en Aa ud i Bunden af Vaagen.
En anden Mulighed er maaske, at det er beslægtet med det af Aasen fra
Ryfylke anførte Ryl m., Forhøining, Rygning; dette Ord har man maaske
i Rylgrunden, efter Søkartet en Grund vestenfor Tautra i Trondhjemsfjorden.
11. Dønnes. Udt. dø’nnes. —- Dynjarnes Fornm. s. IX 427.
Dyniunes DN. II 230, 1346. Dwnis DN. VIII 437, 1490 (Afskrift fra
1516). Dynes NRJ. III 172. Donnis Frigaard med Aaj3werd,
Sehreeingen, Torjiuigen, Vd Øen, Sneeheruigh 1661. Donnis med
Pladse Strømen, Torsvigen, Sehreigen, Sør Langøen, Nord Langøen,
Udøen, Snechvigen 1723 (besaddes da af Regimentskvartermester
Peder Brondlund paa hans Stedbørns, Arnoldus Tønders Børns Vegnej.
— Øens Navn udt. jjø’nna, Dat. Dønn. — Dun, Dyn Sn. Edda.
Dynjarnes, sms. med Gen. af Øens Navn Dyn. Dette maa hænge
sammen med dy nja, at dønne, og hentyde til Havets Dønning mod Kysten.
Jfr. D y n r o s t, det gamle Navn paa Havstrækningen mellem Orknøerne og
Hjaltland. Sammenlignes kan ogsaa samme Ordstammes Brug i Elvenavne
(Elven. S. 34), der vel mest med Hensyn til Fossefald. Gaarden ligger paa
den nordligste, smalere Del af Dønna, som naturlig kan opfattes som et
fremskydende Nes.
12. Aakvik. Udt. ukvifça, Dat. -k:en. — Aaguich 1567.
Ackeuig 1610. Akeuig 1614. Aachuig 1661. Aaehvigen 1723.
8 A k r v i k. Se Bindalen GN. 23.
13. Sigerstad. Udt. se yeista. — Siigerstaad, Siigstaad 1567.
Segerstad 1610. 1614. Siirsta’1661. Sigerstad 1723.
Alle O. R. s Hjemmelsmænd sees at være enige om den her opgivne
Udtale, som ogsaa jeg har hørt i Helgeland. Det er imidlertid fra anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
