Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
NORDLANDS AMT
brugt til Dannelse af Elvenavne (se Tjøtta GN. 40. 47), er det ogsaa tænkeligt,
at Hestnesbækken, som kommer fra Hestnesfjeldet og falder ud ved Gaarden,
kan liave hedet Hestaaen, og at Hestneset kan være en forkortet
Sammensætning for Hestaaneset.
4.2. lierntviken. Udt. bce’rntviJçæ.
5. Brennesvik. Udt. lræKn,n,ésviJgæ. — Brenn,kig 1614. 1661.
Brendsvigen 1723.
Et lignende Iste Led har man i Brensrud i Asker, i Brensmork i
Eidsvold, i Brensrød i Stokke og i Brensdal i Hyllestad. Det maa være Genitiv
enten af brennir m. eller af br en ni n. B r e n n i r, en Brænder,
kunde betyde enten en Kulbrænder (eller paa sine Steder en Saltbrænder)
eller en Rydningsmand, en som nedhugger og brænder Skov og Krat for
at opdyrke Jorden. Brenn: n. kunde i Betydning være beslægtet med
brenna f., et ved Brænding ryddet Sted. Se Bd. Il S. 161.
5, 2. Stomviken. Udt. sto mmvilcæ.
Sandsynlig af stufn (stofn) m., Træstubbe, ligesom Stumberg i ld,
Stomner i Raade og Stumlien i Biri. Se Bd. I S. 200. 32-3. IV, 2 S. 9 og
lndl. S. 79. Navnet maa da hentyde til, at der paa Stedet har staaet mange
Træstubber igjen efter omhuggen Skov.
5.3. Blaabærviken. Udt. btä’bærvi/çæ.
(5. Mastervik. Udt. massterúkœ. — Masteruig 1610. 1614.
1661. Mastervig 1723.
Jfr. Nesne GN. 74,2.
7. Leirvik. Udt. letrviJçæ. — Leruieken 1567. Leruigen 1610.
Leruig 1614. 1661. Leervigen 1723.
Navnet hentyder vel til leret Bund i den Vik, ved hvilken Gaarden
ligger; det indeholder neppe lier noget Elvenavn.
7, 3. Brattaamoen. Paastodes kaklet fajevikliåjen.
Ligger nær Udlobet af en Aa, som efter Kartet kaldes Brataaen, og som
paa det nederste af sit Lob har meget sterkt Fald.
8. Yedaaen. Kaldes agæ. — Wedaann 1661. Wedaae 1723.
Navnet maa egentlig tilhøre den Aa, som nær Gaarden falder ud i
Næverlielven. Dette Elvenavn forekommer saavidt bekjendt ikke ellers, men
er i Betydning beslægtet med Elvenavnene Veo og Veunda (se Elven. S. 294.
296); Iste Led er v i ö r m., Træ, Skov.
i). Næverli. Udt. næ"verU. — Næverlien 1723.
Jfr. Velfjorden GN. 56. Her synes det ikke urimeligt, at Iste Led kan
indeholde et ældre Navn paa Næverlielven, det paa Uere Steder forekommende
Elvenavn Nævra (Elven. S. 176;.
10. Hoineset. Udt. høintse. — Hones 1610. Honnes 1614.
Hynnes 1661. Hovness 1723.
Ligger ved Kysten af det meget hoie Nes mellem Leirviken og
Skarpsundet. Her er det vel sandsynligt, at Iste Led er Adj. høg, som efter Aasen
i Namdalen (maaske ogsaa i Nordland) udtales høyg. Jfr. dog GN. 66,2.
Forovrigt jfr. Tjøtta GN. 6.
10,2. Varpen. Udt. v arpen.
Maa vel forstaaes som en Sideform i Hankjøn af varp n. eller varpa
f., Sted, hvor man udkaster, udsætter Fiskeredskaber af forskjellig Art (lndl.
S. 84). Her sigtes vel til en Laxevarp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
