Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14. LURØ
145
42. Stilvasstrand. Udt. stiUvasstrann’.
Ligger ved Elven Plura, som her har lidet Fald. Dertil sigter vel
Navnet, Jfr. Vefsen GN. 78.
42.1. Storbækmoen. Udt. storhækkmoen.
43. Jordbruen. Udt. jd’lbrüæ.
Jordbrn, som ellers ogsaa kan bruges om Kavlebroer over Myrer (se
Indl. S. 45 under b r ú), synes i Helgeland særlig at bruges om Steder, hvor
Vandlob gaar under Jorden; deraf ogsaa Elvenavne som Jordbruelven o. lign.
(se Elven. S. 122;. Denne Betydning maa Ordet ogsaa have i dette Navn;
Gaarden ligger nemlig ved I’lura ligeoverfor Udløbet af en Bæk, som paa et
langt Stykke gaar under Jorden og først kommer frem igjen lige ved
Udløbet.
44. Taperskar. Kaldes sfca’ie. — Tapperschar 1723.
Betydningen af 1ste Led er ukjendt; sidste Led er skarö n., Skar
(Indl. S. 75).
45. Storsteinmoen. Kaldes tdfflüæ.
Daglignavnet kommer af tupt eller topt f., Hustomt (Indl. S. 82), nu
i Nordland Toft (Aasen)
45.2. Storsteiiiliaugen. Udt. storsteinhåjen.
46. Rorapet. Udt. ril’rape (1 opgav raurape).
Af Kap n., Glidning. Skred. Der skal være et Sandrap (af rødagtig
Sand) paa Stedet.
47. Langfjeld ovre. Kaldes kß’nnen. — Langfield 1661.
Ofre Langfieldet 1723.
Daglignavnet maa, hvis Udt. er rigtig opgiven, være Dativform; det
kommer af tjorn f., Tjern.
48. Langfjeld nedre. Kaldes beérg. — Nedre Langfieldet 1723.
4Í). Plurheien. Udt plurheiæ. — Prulhey 1661. Prugelhej
1723.
Gaarden ligger ved Elven Plura, hvorefter den har Navn. De ældre
Former af Gaardnavnet kunde tyde paa, at den opr. Form af Elvenavnet
har været Prula. Isaafald er det maaske beslægtet med svensk Dial.
pruttla, at koge sterkt, koge op, og tydsk prudeln og kunde betyde: «den
sydende» (Elven. S. 183,.
50. Skonseng. Udt. skonnsing. —■ Skonnseng 1610. 1614.
Schonßeng 1661. Schons Eng 1723.
Se Tjøtta GN. 42.
51. Sætermoen. Kaldes tetingheiæ.
Jfr. Velfjorden GN. 72. Gaarden ligger ved en Bæk.
52. Svartvasheien. Udt. svaltvasheice.
Ligger ved Kanenelven, ved en Hei adskilt fra Svartvandet.
53. Bjornheien. Udt. bjgvßiheice.
54. Nævernes sondre. Udt. vernes. — Næverness 1723.
Den ældste Gaard er vel Nævernes nordre, GN. 86, som ligger paa et
Nes, der dannes ved en Bøining af Kanenelven. Om Betydningen se
Velfjorden GN. 56. Ogsaa her kan det være uvist, paa hvilken Maade det skal
forklares.
Rygh. Gaardnavne XVI. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
