- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 16. Nordlands amt /
146

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

146

NORDLANDS AMT

55. Kvunbicklien. Kaldes kca’nnlíce.

Kvanbækken er Navn paa en Bæk, som -løber imellem denne Gaard og
den flg. Disse Navne kommer af Plantenavnet hvonn f., Kvanne.

50. Kvaiibækiuoen. Kaldes rabben.

Daglignavnet er Rabb m., en høi Banke eller Jordryg.

57. Granlien. Udt. granliæ.

58. Østerdal. Udt. ø’ssterdat.

Maaske Opkaldelsesnavn efter Laudskabsnavnet Østerdalen.

59. Furulieien. Kaldes riVnnhäjeri.

59, 3. Storvoldenget. Udt. stó’rrattænne.

00. lijurbækmoen. Kaldes ne se.

Bækkenavnet Bjurbækken er dannet af bjórr m., Bæver.

01. Fagerjorden. Udt. fa’gerjólæ.

02. (ironfjeld ovre. Kaldes snasen.

Daglignavnet er udentvivl Opkaldelse efter Bygdenavnet Snaasen i
Nordre Trondhjems Amt, som udtales Snasa, Dat. Snasen.

03. Silaamoen. Kaldes liú’le.

Ligger ved Silaaen (Silaaga), som kommer fra Fjelddalen Silbotnet og
falder ud i Gronfjeldaaen (Elven. S. 211). Daglignavnet er bestemt Form af
Hol n., Hul.

64. Silaadalen. Kaldes hm’lindalen.

Se GN. 63 og 55.

05. (iroii (’jeld nedre. Udt. grø’nnfjiüe.

00. Stupforsmoen. Udt. stu ’pfdr småen.

Uagtet Udt. maa Stupfors vel være at forstaa om en stupende bråt Fos;
jfr. Fossestup. Stupforsen er en Fos i Ranenelven.

07. Guldlnekheien. Udt. giVUbcekhlieiæ.

68. Dunderland sondre. Udt. dunnerlanne.

Vel af sen Oprindelse. Som Navne, der synes beslægtede, kan nævnes
Dunderen, en Aas paa Lorenskogen, Dunderbakken i Løiten, Dunderholen i
Hof Sol., Dunderdalen i Modums Finmark og Dundremoen i Aadalen. Om
disse bemerkes Bd. III S. 271: «Nogle af disse Navne er vel at henfore til
det nyere Ord dundra, at dundre, dronne; det kunde tænkes, at Fosser
tildels har givet Anledning til Navnet. Enkelte af dem kan dog nok være
ældre; man kan her minde om det forsvundne Gaardnavn Dundarud i
Gausdal DN. V 85, 1333), om Dinar i Gran (RB. 308) og om det ligeledes
forsvundne Dunnarstaðir i Sondfjord (BK. 26b).» hier er det
sandsynligt, at det er Fosse i Ranenelven, som har givet Anledning til Navnet. Nordre
Dunderland (GN. 79) ligger omtrent ligeoverfor paa den anden Side af Elven.

69. Messingsletten. Udt. má’singslcettæ. Elvens Navn udt.
masingdgæ.

Gaardens Navn er vel ligesom Elvens afledet af Messingen, som efter
Kartet er Navn paa et Fjeld i Nærheden. Dette har vel neppe noget at
gjøre med Messing som Navn paa et Metal, skjønt Udtaleformen maa være
grundet paa den Opfatning, at det er samme < »rd som dette. Et beslægtet
Navn har man maaske i Messingrød i Skjeberg, om hvilket det Bd. I S. 245
(jfr. S. 333) formodes, at det i Iste Led indeholder samme Stamme som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:36:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/16/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free