Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13. MO
149
99. Selfors. Udt. sælfars. — af Selfosse AB. 88. Solfos
1610. 1614. Seellfos 1661. Selfors 1723.
Første Led er udentvivl seir ru., Sælhund, uagtet man nu efter denne
Oprindelse skulde have ventet det udt. med "tykt» 1. Lidt nedenfor Gaarden
er der en Fos i Ranenelven et kort Stykke ovenfor dens Udløb i Fjorden.
Navnet maa antagelig hentyde til, at Sælen ikke kan gaa længere op end hid.
Samme Navn har ogsaa en Gaard ved Hovedelven i Beieren.
100. Rufsliolm. Udt. rø’ffen. — Reffsholm 1661. Rufsholm
1723.
Daglignavnet synes vanskelig foreneligt med den Antagelse, at 1ste Led
i dette Navn skulde være samme Ord som i GN. 94. Gaarden ligger paa en
liden, flad, næsten omskyllet Halvø, som dannes af Blakkaaen, Langvasaaen
og en i’ra den sidste udskydende lang, smal Kile; udenfor Gaarden ligger en
smal, kileformet Holme. Kaffen synes at maatte indeholde et egentlig usms.
Navn enten paa Halvøen eller paa Holmen.
100.3. Stormoen. Udt. stó’rmóen.
100.4. G ronlien. Udt. grø’nnliæ.
101. Overbæklien. Kaldes Wmmahåjen.
Daglignavnet indeholder vel Fuglenavnet Lom.
102. Vasseidet. Kaldes saJcrihciæ.
Daglignavnet indeholder vel Mandsnavnet Sakarias.
103. Rovatnet store. Kaldes strjrrøvattne. — Storroevaine
1723.
Det er muligt, at Udtaleformen er paavirket af Skriftformen, og at den
rette Form er Ran , af r a u ö r, rød; men det er ogsaa muligt, at Navnet er
anderledes at forklare.
104. Blakkaalieien. Udt. blakkaheice.
Ligger ved Blakkaaen, som har sine Tilløb fra Snebræen Svartisen.
Navnet kommer af blakk r, blak, hentvdende til, at den som en Bræelv har
uklart Vand (Elven. S. 18).
105. Rovatnet lille. Kaldes lihlrøvattne. — Lilrøevatne 1723.
106. Tveraamoen. Kaldes svaltisdalen.
Matrikelnavnet efter en Aa, Daglignavnet grundet i, at den ligger i en
fra Svartisen nedgaaende Dal.
107. Svartislieien. Udt. svattlsheice.
108. Asphaugen. Udt. a’ssphåjen. — Asphougen 1723.
109. Bjørnaaen. Udt. bjgnnågæ. — Biornaae (brugt under
Langvatnet) 1723.
Har Navn efter en Tverelv, som her falder ud i Blakkaaen. Se Vefsen
GN. 96. Elven. S. 18.
110. Langvatnet, Udt. langvattne. — Languatten 1661.
Langvatne 1723.
Ligger ligesom flere af de følgende Gaarde ved det store Vand Langvatnet.
111. Bosolen. Udt. bo"solen.
Enestaaende Navn. Maaske samme Ord som det af Aasen anførte
Budar-sole, Budasole m., Grundstok i et Stabbur. Busolen maatte isaafald ved
Vokalassimilation være bleven til Bosolen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
