Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13. MO
lot
125. Leiraamoeii. Udt. leiråmöen.
Ved Udløbet i Langvandet af en Kræelv Leiraaen.
12(>. Bordvedaven. Udt. bo’lvüven.
Sidste Led er det under GN. 121 omtalte Ave; Gaarden ligger ved en
liden, indelukket Bugt af Langvandet. 1ste Led er Bordvid m., Planker og
Fjæle (se Aasen). Jfr. Velfjorden GN. 14.
127. Snefjeldaacn. Udt. snff fjillågæ.
Ligger ved Udløbet i Langvandet af en Aa af samme Navn, som kommer
fra Snefjeldet, paa hvilket der ligger Snebræer.
128. Graatneset. Udt. gratnese.
Kan sammenstilles med Navne som Graaterud i Hurdalen, Graaterfloen
og Graatermora i Tryssil, Graatholmene i Fjeld, Graatehaug i Vestnes og det
som Navn paa Pladse og Smaabrug paa Østlandet ofte forekommende Graaten.
Graatneset er ogsaa Navn paa en Plads i Hemnes. Oftest maa vel saadanne
Navne opfattes som «nedsættende Navne» (Indl. S. 39), betegnende et daarligt
Levested. Undertiden kan de dog maaske ogsaa sigte til enkelte sørgelige
Begivenheder. Jfr. ogsaa Graataanes i Beieren.
129. Yttermarken. Kaldes øi’jölæ. — Ytter .Marck 1661.
Yttre Marchen 1723.
1ste Led er sandsynlig Gaardnavnet Ytteren (GN. 131). Iste Led i
Daglig-navnet kan her ikke være ø y, men maa være det samme Ord som i
Øydegard, Øydemark, en Adjektivstamme øyöi- (jfr. got. au J> eis’, der staar
ved Siden af a u ö r, ode, paa lignende Maade, som man har Ad.jektivstammen
v i 11 i- i en Kække Sammensætninger ved Siden af v i 1 1 r (S. B). Jfr.
Gilde-skaal GN. 68.
130. Loftet. Kaldes laffjiJJe. ~ Loftet 1723.
Loftet findes ikke sjelden som Fjeldnavn, dels sms., dels usms. Ogsaa
her tilhører Navnet vel egentlig den høie Aas med meget bråt Affald mod
Kanenelven, paa hvilken Gaarden ligger (se Indl. S. 66 under 1 o p t).
131. Ytteren. Udt. ý’tt.eren. —- Ytterenn, Itterenn 1567.
Ytteren 1610. Ytterim 1614.’ Yttern 1661. 1723.
Navnet maa hænge sammen med Adj. j’tri, ydre. Det kan dog ikke
ligefrem være dette Ord med bestemt Artikel, da en saadan Dannelse af
et Gaardnavn vel vilde savne Analogier blandt saavidt gamle Navne.
Det synes muligt, at man i dette Navn har en Sammensætning med -v i n,
saa at det er det samme Navn som Yttri i Lyster (i Y trene 1428) og i
Jostedalen, opr. * Y t r i n. Det kan ogsaa sammenlignes med Navne som
Vesteren og Østeren paa Østlandet, ligeledes sms. med -vin. Ogsaa i Nordre
Indherred har man N utidsformer paa -en i enkelte Navne af denne Oprindelse
ved Siden af de almindeligere Endelser -e og -i. Gaarden ligger, hvor
Kanenelven gaar over i en Arni af Fjorden og ved en mindre Aas Udløb.
132. Enge. Udt. æ’nna. — Enge 1567. 1610. 1614. Ennghe
1661. Enge 1723.
•Engjar, se Brønno GN. 37. Den opgivne Betouing kan ikke være
den ægte.
132.6. Lillemoen. Udt. lihlmoen.
132.7. Kraakdalen. Udt. hrahdalen.
Sms. med Fuglenavnet k r á k a. Her er intet Vandløb.
132.8. Hogaasen. Udt. ho gåsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
