Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
NORDLANDS AMT
133. Aanes. Udt. aries. — Aanes 1567. Annes 1610. 1614.
Aanneß 1661. Aaenoss 1723.
Se Vefsen GN. 129.
133,4. Hagasletten. Udt. hdf/äslættæ.
Af li ag i m., indhegnet Jordstykke, Havnegang (Indl. S. 52), og Slætt f.,
nyere Sideform af slått r m., Slaatteland, Slaatteng (Indl. S. 76).
134. liaasnes. Kaldes ba småen. — Bosmou 1610. Boßmo
1614. BaaSmo 1661. Bosness 1723.
Uagtet Udt. med lang Vokal knnde det synes limeligt at antage det for
samme Navn som Hosnes i Vestnes og i Inderøen, som er opr. *Botnsnes.
Denne Forklaring passer meget godt til Stedets Beliggenhed, idet Neset
stikker ud foran den inderste Vik af Kanenfjorden, som optager Hovedelven.
Noget Navn Baasnes (Baatsnes) eller Bosnes med lang Vokal findes neppe
andensteds.
135. Steinneset. Udi. steinnese. — SteneS 1661. Steeness
1723.
136. Laukberg1. Udt. laiiphc/r. — Lageberig 1567. Logberg
1610. Logberg 1614. Loehberg 1661. 1723.
"Laukaberg. Samme Navn som Løkeberg i Borge Sml. og i Bærum
og Løkkeberg i Hvaler. KB. 336 nævnes ogsaa et Laukaberg i Bohuslen.
Det kommer af 1 a u k r ni., Log, hvorved maa tænkes paa vildtvoxende
Logarter; det betyder altsaa et Berg, hvor saadanne Planter voxer. Jfr. Bd. I
S. 263. II S. 13U. I Udtaleformen er lier k gaaet over til p under
Paavirkning af det flg. b paa samme Maade, som Laiikbakken i Steigen er blevet
til Laupbakken.
137. Rauljer^et. Udt. raubcérje. — Røeberg 1610. Rorberg
1614. Roebergh 1661. Roeberg 1723.
Maa have sit Navn af en Stenart med rødlig Farve.
138. Almlien. Udt. dhnlíœ. — Almlij 1610. Armlve (!) 1614.
Almelj 1661. Almlien 1723.
Af Trænavnet a 1 m r m.
139. Altere» store. Udt. a’Heren. — Store Altherenn 1567.
Alter 1610. Alteren 1661. Stor Altern 1723.
Jfr. Alstahaug GN. 22, som vel er et beslægtet Navn. Udtaleformen er
mulig her at opfatte som Dat. Hvis man ikke lægger Vægt paa Udt., der
her som ofte kan være usikker, ligger det nær med Hensyn til Formen at
sammenstille det med Ytteren. Det er vel tænkeligt, at Gaardens Navn er
afledet af et gammelt Navn paa Alterelven, da man ogsaa ellers finder Spor
til et Elvenavn af Stammen a 1 p t- (se Elven. S. 4..
140. Alterskjær. Udt. dltersjééran. — Alterschier 1661. 1723.
Udenfor Gaarden ligger der nogle Skjær, livis Navn er gaaet over
paa denne.
141. Alteren lille. Se GN. 139. — Lille Alter 1614. Lil.
Alleren 1661. Lil Altern 1723.
142. Forsmoen. Kaldes i’vnermóen. — Forsmoe 1723.
Har Navn efter en Fos i Alterelven.
143. Heien. Skal alm. kaldes ó’ppígalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
