Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Et enestaaende Navn. S. B. formoder, at lste Led trods Mangelen af
Genitivsmerket s kunde indeholde Mandsnavnet Reiel (af Hreiðulfr), som
Aasen (Navnebog S. 32) anfører fra Nordfjord. Jfr. Mandsnavnet Rel i
Vestergötland (Rietz S. 529 a).
14. Kvitvær. Udt. kví`tæ̆re. — Quituer 1610. 1614. 1661.
Qvitvehr 1723.
Kvit- maa her ligesom i Kvitholmen, Kvithyllen o. lign. Navne hentyde
til Bjerg med hvidagtig Farve.
15. Sandvær. Udt. sa`ᶇᶇvæ̆re. — Sanduer 1614. 1661.
Sandvehr 1723.
Se Brønnø GN. 73.
16. Maavær. Udt. mā̊`væ̆re. — Mouer 1610. 1614. Mouerd
1661. Maavehr 1723.
lste Led er sandsynlig Fuglenavnet már m., Maase. og Navnet er
isaafald i Betydning ens med Maasvær, Herø GN. 14.
17. Sutternes. Udt. sø`tternĕ́s. — Sutnes 1567. Suternes
1610. 1614. Sutterneß 1661. Sutterness 1723.
*Sútaranes, af sútari m., Skomager. Jfr. Vefsen GN. 3.
18. Lurøen. Udt. lú`røia. — Ludrøy NgL. IV 773. Ludherøy,
Luderøy AB. 91. Luderey NRJ. III 169. Lurøyen OE 18. Lurøenn
1567. Lurøen 1610. 1614. 1661. 1723 (da eiet af Mag. A. Dass).
Lúðrøy, hvori lste Led er lúðr m., i Oldn. brugt om en Stok, særlig
om en saadan, som var udhulet til forskjelligt Brug. Findes oftere i
Stedsnavne, saaledes om Fjeldtoppe (Luren i Flatanger). Ogsaa her sigter Ordet
udentvivl til det nær 700 M. høie Fjeld, som opfylder Størstedelen af Øen,
og som, navnlig seet fra S. eller N., har en meget spids Top.
19. Svinøen. Udt. svī́’nøia. — Suinøen 1610. Suinnøe 1661.
Svinøen 1723 (da Underbrug under Lurøen).
*Svínøy, et ofte forekommende Navn, som ogsaa findes paa Island.
Tildels kan Navnet ligesom andre Ønavne, som er sms. med Navne paa
Husdyr, være begrundet i, at man havde Svin gaaende paa saadanne Øer. I
andre Tilfælde kan det vistnok sigte til en Fjeldformation eller Formen af et
Nes, ligesom Galten og Gylta og, som det synes, ogsaa Porka bruges som
Fjeldnavne.
20. Onøen indre. Kaldes præ`ssgåłen. — Onarøy AB. 89?
Onøy AB. 91. Oonøyen OE. 18. Indervndøe 1567. Ounnø 1610.
Ounø 1614. Inder Onøn 1661. Indre Onøen 1723 (da Annexgaard).
Samme Stamme som i dette Navn har man vel i Ona (med
Enstavelsestone), Dat. On, i Akerø, i Onarholmen ved Risøen i Sund, i Onholmen ved
Nordenden af Leka, i Onareim i Tysnes, i Onen, et Fjeld i Ulvik, og i Ones
i Lindaas (Onanes DN. XII 201, 1463). Navnet er udentvivl meget
gammelt. S. B. mener, at det kunde forklares af oldn. ón = ván, i den
Betydning, som Ordet nu har i norske Dialekter: et Sted, hvor man venter at finde
noget; en Fiskeplads (se Aasen, Von 4). Alle Navne, som begynder med
On-, behøver dog ikke at have samme Oprindelse.
21. Onøen ytre. Kaldes ý`ƫƫerónøia. — Ytter Wnøenn 1567.
Y. Onøn 1661. Yttre Onøen 1723.
Ligger paa samme Ø som GN. 20.
22. Stoksvik. Udt. stă̊´kksvíᶄa. — Socksuick OE. 18?
Stockeuig 1610. 1614. Stochßuigh 1661. Stochsvigen 1713.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
