Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ligger under Fjeldet Okstinden og har Navn efter dette. Oksen er et
temmelig hyppigt Fjeldnavn.
42. Fingammen. Kaldes ga`mmen.
Af Gamme m., Jordhytte, Finnegamme.
43. Kvinen. Udt. kví´na, Dat. kví´nen [Bugten skal hede
kví´na ogsaa i Dat., men Gaarden í kvín’n]. — Jfr. af Kvinasuik
AB. 91. Kuinenn 1567. Quinen 1610. Quinnenn 1614. Quinen
1661. Qvinen 1723.
*Hvín, udentvivl egentlig Navn paa den Aa, som kommer fra
Kvinvandet og nær Gaarden falder ud i den Bugt, som ogsaa kaldes Kvina.
Elvenavnet, som ogsaa er bevaret i Kvina, Hovedelven gjennem Kvinesdal, hører
til hvína, hvine, suse (Elven. S. 136). Aaen har temmelig sterkt Fald.
Navnet i AB. synes at maatte være feilskrevet, hvis det ikke skal opfattes
som Hvínásvík.
44. 45. Konsvik. Udt. kă̊´nnsvíᶄa. — Konungzwiick OE. 18.
Konsuigh, Konnsuich 1567. Konsuig 1610. Konnßuig 1614. Nere
Konßuigh, Øffr. Konßuigh 1661. Nedre Kongsvig, Øfre Kongsvig
1723.
*Konungsvík. Ligesom i de mange andre med samme Forled sms.
Navne maa dette betegne, at Gaarden engang har været Kongens Eiendom.
Jfr. Lødingen GN. 67.
46. Aspdalen. Udt. a`sspdaᶅen.
47. Tonnes. Udt. tă̊`ᶇᶇĕ́s. — Thomnes, Thonnes 1567. Tønnes
1610. 1614. Tonneß 1661. Tonness 1723.
Det ligger nær at sammenstille dette Navn med Todnes i Sparbuen,
som udtales ligesom dette, og som sandsynlig er sms. med Mandstilnavnet
toddi; se Bd. XV S. 204. Det vilde dog være lidet rimeligt, at ogsaa dette
Navn skulde have samme Oprindelse. En anden Mulighed kunde være, at
1ste Led er Þorn m., Stammeordet til Þyrnir m., Tjørn, Tornebusk.
48. 49. Kvarøen indre og ytre. Udt. kvā`røia. — Quarø,
Inndre Quarøe, Inder Querøe, Ydre Quarø 1567. Quarøen 1610. 1614.
lndr. Quar Øn, Ytt. Quar Øn 1661. Indre Qvarøen, Yttre Qvarøen
1723.
To jevnsides liggende Øer. S. B. antager, at 1ste Led er Kvarde m., i
Nordland Kvare, i Betydningen «Brem, Kant» (se Aasen og Ross).
50. Hestmoen. Udt. hæ`ssmóen [om Øen skal siges på
hæ`ssmóna, om Gaarden í hæ`ssmón’n]. — Hesmaenn NRJ. III 170.
Hestmonn, Hestmonnd 1567. Hestmandt 1610. 1614. Hestmand 1661.
Hestman 1723. Ligger paa Hestmandøen [Fjeldet kaldes
hæ`ssmónkaᶅᶅen, paa Karterne Hestmanden].
Fjeldnavnet Hestmanden (som i sig selv er et besynderligt Ord) og
Ønavnet Hestmandøen er udentvivl af forholdsvis nyere Oprindelse og
ligesom Gaardnavnet Hestmoen opstaaet ved Forvanskning af et opr. Navn paa
Øen. Det synes mig muligt, at dette kan have været *Hestmund f.,
hvoraf den nuv. Udtaleform af Ønavnet vilde være en Nominativform og
Gaardnavnet en Dat., som altsaa ikke liar noget med Ordet Mo at gjøre.
Nutidsformen med den lange Vokal maatte da forklares i Analogi med, at
Strand i Helgeland er blevet til Stran og Sand tildels til San. Om 1ste Led
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
