Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
*Vatn n., Vand. Ligger ved et lidet Vand, som nu efter Gaarden
kaldes Vasvatnet (jfr. frg. GN.), hvilket Navn atter er gaaet over paa Gaarden
som Daglignavn.
33. Bratland. Udt. bra`ttlaᶇᶇ. — af Brattalande AB. 91.
Bratteland 1567. Bratland 1610. 1614. 1661. 1723.
Brattaland, jfr. Hemnes GN. 78.
34. Lien. Udt. lí´a. — Liide 1567. Lidt 1610. Lyenn 1614.
Lie 1661. Lien 1723.
35. Olvikvatnet. Udt. ó´łvíkvattne.
Ligger ved et Vand, som gjennem en kort Aa har Afløb til
Fjordarmen Olviken, efter hvilken Vandet har Navn. 1ste Led er maaske
urð f., Ur.
36. Alderen. Udt. a´ᶅᶅra, Dat. a´ᶅᶅeren [om Øen skal altid
siges a´ᶅᶅra, ogsaa i Dat., medens det om Gaarden heder i a´ᶅᶅer’n]. —
af Alder AB. 91. Alderen OE. 18. Allerenn 1567. Allerin 1610.
1614. Alleren 1661. Allern 1723.
Navnet tilhører ogsaa den af høie Fjelde opfyldte Ø, paa hvilken Gaarden
ligger, og maa egentlig være Ønavn. S. B. antager, at *Aldr f. kunde
være en allerede i Oldn. opstaaet Forkortning af *Áldr, der maaske kunde
være dannet af áll, dyb Rende i Vand, ved den samme Afledningsendelse
som i Ønavnet Bataldr m. Jfr. Arkiv f. nord. Filol. XX S. 339.
37. Hjart. Udt. jăłt. — Hiartt, Hiert 1567. Hiartt 1610.
Hiartt, Hiarttenn 1614. Hiartt 1661. Hiart 1723.
Navnet er vistnok enestaaende. Den eneste tænkelige Forklaring af det
synes mig at være, at det er Ordet hjarta n., Hjerte, som her er brugt
usms. som Stedsnavn, idet Endevokalen er sløifet paa samme Maade som
Fællesordet Hjarta paa flere Steder i det Trondhjemske er blevet til Hjart,
idet det tildels ogsaa er gaaet over til Hunkjønsord (se Aasen og Ross). Det
kan sammenlignes med, at man paa flere Steder i Nordland udtaler Vall for
Valla og Brækk for Brækka. Navnet maa isaafald sigte til nogen
Eiendommelighed ved Landskabets Form ligesom i de med hjarta sms. Navne Hjartøen
(se Bindalen GN. 44,3), Hjartholmen og det oftere, saaledes i Namdalen,
Vefsen og Ranen forekommende Hjartaasen. Det synes ogsaa, som om Gaardens
nærmeste Omgivelser kunde give en rimelig Grund til en saadan
Sammenligning. Denne og de 3 flg. Gaarde ligger ogsaa paa Alderen.
38. Aspnes. Udt. a`spnĕ́se. — Aspenes 1661. Aspnes 1723.
1ste Led er Trænavnet ǫsp f., Asp.
39. Ørnes. Udt. ø̄´rnĕ́se. — Arnes 1610. Ornnes 1614.
Aarneß 1661. Aarness 1723.
De ældre Skriftformer taler nærmest for at aflede Navnet af ǫrn, Ørn,
ligesom Rødø GN. 58. som skal udtales med kort Vokal. Da Neset er lavt,
og der synes at være grundt udenfor, kunde man ogsaa formode, at 1ste Led
er øyrr f., Øre, Grusbanke. Med samme Udt. som her findes Navnet ogsaa
i Sørfolden.
40. Stuvland. Udt. stø̆`vlaᶇᶇ. — Stoffland, Støfflannd 1567.
Stouland 1610. 1614. Stuffland 1661. Stufland 1723.
Se Vefsen GN. 195.
41. Okstind. Udt. ó’kkstíᶇᶇ. — Oxtiendt, Oxtind 1567.
Oxtindt 1610. Øxtinn 1614. Oxtinn 1661. Oxtinden 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
