Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
14. Vasvik. Udt. va`ssvíᶄa. — Vossuig(!) 1614. Waßuig
1661. Wasviig 1723.
Den vestligste af Gaardene ligger ved en Vik, indenfor hvilken der er
et lidet Vand.
15. Gjervalen. Udt. jæ̆`rvālen. — Giervold 1723.
Sidste Led maa være vaðill m., grundt Sted i Vand (Indl. S. 84);
der skal være en lang Udfjære udenfor Gaarden. Betydningen af 1ste Led
kan ikke bestemmes, naar man ikke har gamle Former af Navnet.
16. Kvalvik. Udt. kvā`łvíᶄa — Qualuig 1610. 1614. 1661.
Qvalvig 1723.
Et hyppigt Navn, som vel i Regelen sigter til Hvalfangst paa Stedet.
Her maa det dog merkes, at et Fjeld ovenfor Gaarden heder Kvalhovedet,
Forholdet mellem disse to Navne kan være usikkeit.
17. Skeivik. Udt. sjei`víᶄa [sjí`víᶄa]. — Scheuig 1610. 1614.
1661. Scheevig 1723.
Den anden Udtaleform er for mig opgivet som den i Rødø Sogn eneste
brugelige. Det kan neppe være samme Navn som Skevik i Agdenes, der synes
at være opr. *Skipavík. Men ellers kan Navnet ikke sikkert forklares,
naar man ikke kjender det i mere oprindelige Former.
18. Strand. Udt. straᶇᶇ. — Strand 1610. 1614. 1661. 1723.
18,2. Helvik. [Udt. hæ`ᶅᶅvíᶄa].
19. Oldervik. Udt. ă̊`ᶅᶅervíᶄa. — Olderuig 1610. 1614.
Aalderuich 1661. Oldervig 1723.
Af Trænavnet ǫlr m., Older.
20. Hellervik. Udt. hæ̆`ᶅᶅarvíᶄa.
1ste Led er vel hellir m., Klippehule, som nu paa flere Steder er
blevet til Hellar. Isaafald efter Sammensætningsmaaden et temmelig nyt
Navn. Jfr. Alstahaug GN. 6.
21. Lines. Udt. lí`nes. — Lennes 1614. Lienes 1661. Liiness 1723.
Findes ogsaa i Stoksund, men er der vist af anden Oprindelse end her
(se Bd. XIV S. 15). 1ste Led kunde her mulig være lið f., Li; men dette
kan dog ikke ansees som sikkert.
22. Hytten. Udt. hý`tta [fra Rødø opgivet hy`ttan eller
hø`ttan].
Efter den fra Rødø som sikker opgivne Udt. er det vist tvivlsomt, om
Navnet er Ordet Hytta f., Hytte. Maaske hører det snarere til Hytt m.,
Spids, Pig (se Ross), som bruges i Fjeldnavne, som Aamotshytten og
Hovmandshytten i Opdal og Fjeldkjøshytten i Børsen. Gaarden ligger ved
Udløbet af Hyttelven, som kommer fra Hyttavand, ved hvilket der er nogle
spidse Fjeldtoppe, hvoraf den ene efter Kartet heder Hyttatuva. Paa Hytte
i Betydning af Smeltehytte som ved Hytta i Klæbu kan der her ihvertfald
ikke tænkes.
23. Sandvik. Udt. sa`ᶇᶇvíᶄa. — Sanduichen 1661 Sandvigen
1723.
24. Kilhavn. Udt. ᶄí`lhamn, ogsaa ᶄí`lbohamn fra Rødø opg.
ᶄé`l-]. — Kelhamb 1614. Kilham 1661. Kiilhafn 1723.
Kan efter Stedsforholdene neppe komme af kíll m., Kile, da den lille
Havn ved Gaarden skal være ganske rund. Mulig derimod af Kjetel, Kjedel,
nu alm. udt. Kjeel. paa Helgeland ifølge Aasen ogsaa Kjil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
