Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
25. Melfjorden. Udt. mæ´llfjółen. — Melfiornes 1567.
Melfiord 1610. Meelfiordt 1614. Mellfiord 1661. Mælfiorden 1723.
*Meðalfjǫrðr, den mellemste Fjord. Jfr. GN. 13 og 26.
26. Nordfjordnes. Udt. nó`łfjółnĕ́se. — Norfiordnes 1610.
1614. Nordfiordnes 1661. Nordfiordnæss 1723.
Ligger ved Indløbet til Fjordarmen Nordfjorden.
27. Nordfjordholmen. Udt. nó`łfjółhă̊łmen [skal alm. kaldes
nó`łfjółen].
Har Navn af en Holme udenfor Gaarden Jfr. Hemnes GN. 57.
28. Vaatvik. Udt. vā̊’tvíᶄa. — Vottuig 1610. 1614. Wottuigh
1661. Waatvigen 1723.
Navnet findes ogsaa i Melø og i Gildeskaal; sigter vel til sumpig,
vandsyg Jordbund.
20. Hammerøen. Udt ha`mmarøia [ha`mmarheia eller -eia]. —
Hammerøn 1610. 1614. 1661. Hammerøen 1723.
Den første Udtaleform bruges nok kun af fjernereboende, den sidste i
Bygden selv og er udentvivl den rette, ligesom Navnet ogsaa rigtigst (som
paa Kartet) burde skrives Hammerheien. Gaarden ligaer høit over Fjorden
Skriftformen er mulig paavirket af Tanken paa Herredsnavnet Hammerø.
30. Telnes. Udt. tæ`llnĕ́s. — Thelnes 1567. Thellnes 1610.
Telnes 1614. Tellneß 1661. Tælness 1723.
1ste Led er sandsynlig þelli n., en Lund af Ungfuruer. Telnes,
Gildeskaal GN. 56 maa være et andet Navn.
31. Einvik. Udt. ei`nvíᶄa — Eneuige 1661. Eenvigen 1723.
Vel af Trænavnet einir.
32. Sperstad. Udt. spæ̆`rsta [ogsaa spæ̆`łsta]. — Sperstad,
Sperrestad 1567. Sperstad 1610. 1614. Spersta 1661. Sperstad 1723.
Sperstad findes som Gaardnavn ogsaa i Skiptvet og i Skiaaker. Bd. I
S. 80 og IV, 1 S. 36, jfr. PnSt. S. 231 er der under Tvivl fremsat den
Formodning, at Navnet er sms. med spǫrr m., Spurv, brugt som Mandstilnavn
(soms aadant findes det brugt om en Landnamsmand), eller mulig som
Mandsnavn. Da det imidlertid paa begge de nævnte Steder i MA. findes skrevet
Sperri-, formoder S. B. (Bd. IV, 1 S. 241), at 1ste Led kunde være Sperris-,
Gen. af et Mandsnavn Sperrir, svarende til det i Angelsachsisk
forekommende Sperri. Samme 1ste Led har man vel ogsaa i Spærsrud i Ø. Toten
(Bd. IV, 2 S. 59).
33. Skjaavik. Udt. sjå´viᶄa. — Skauigh 1610. Schauig 1614.
Schiouich 1661. Schiaavig 1723.
Se Hatfjelddalen GN. 78, Vefsen GN. 86.
33, 3. Kolvik. Udt kă̊`ᶅᶅvíᶄa [fra Rødø opgivet kå`łvíᶄå].
Da Udt er forskjellig opgivet, kan der intet sikkert siges om Betydningen.
34. Jægtvik. ild jæ`kktvíᶄa — Jettuich 1661. Jægtvigen 1723.
Findes ogsaa paa Hitteren og i Vemundvik.
35. Forsdal. Udt. fă̊´rsdał.
Ved en fossende Elv.
36. Aanes. Udt. å´nĕ́s.
Se Vefsen GN. 129.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
