- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 16. Nordlands amt /
180

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

71. Øisund. Udt. øi`súᶇᶇ. — Øyiasund AB. 91. Oeysund
1567. Øsundit DN. VI 832, 1570. Øsunndt 1614. Øßund 1661.
0esund 1723.

Oyjasund, som her maa betegne Sundet mellem Øerne og Fastlandet
Det maa sigte til det Sund, som nu kaldes Støttsundet mellem Støtts
Øgruppe og Forbjerget Kunna; Gaarden ligger ved dettes sondre Munding.

72. Kunna. Udt. kú´ᶇᶇa, Dat. kú´ᶇᶇ. — Kunnen OE. 18.
Kunnen, Kundenn 1567. Kundenn DN. VI 832. 1570. Kunden,
Konden 1610. Kundenn 1614. 1661. Kunnen 1723.

Navnet tilhører vel egentlig det høie, brede Fjeld, som stikker ud mod
det aabne Hav og kun ved en smal Hals er forbundet med Fastlandet.
Gaardene ligger under den indre Side af Fjeldet. Kunna heder ogsaa Øer i
Edø, i Froan i Frøien (den høieste i Gruppen) og i Flakstad; et beslægtet
Navn er maaske Kunnaren, et Skjær ved Ørlandet. I Edø er Navnet svagt
Hunkjønsord. S. B. antager, at *Kunn f., som Ønavn og Fjeldnavn, vel
egentlig betyder «et Merke», og er samme Ord som 2det Led i einkunn f.,
et Eiendomsmerke. Jfr. Adj. kunnr, kjendt, kjendelig.

73. Støtt. Udt. støtt. — Sthotte, Stytte 1567. Støtte 1610.
1614. 1661. 1723.

Er formodentlig Støyt m., i den af Aasen anførte Betydning: en Bjergtop
med en brat eller tver Side; -støten findes gom andet Led i flere
nordenfjeldske Fjeldnavne.

74. Gaasvær. Udt. gā̊`svæ̆re. — Gosuer 1567. Gaasseuer
DN. VI 832, 1570. Gaasuer 1610. Gaßuer 1614. Gaaßuer 1661.
Gaasvehr 1723.

Se Herø GN. 16.

75. Otervær. Udt. ṓ´tervæ̆re.

Se Rødø GN. 70.

76. Meløskagen. Udt. mḗ`lískagen. — Schagen 1723.

Sidste Led er skagi m., fremstikkende Odde af Land (Indl. S. 74).
Gaarden ligger paa en saadan Odde paa Nordsiden af Meløen.

77. Meløen. Udt. mḗ`løia. — Mell Øn 1661. Mæløen meel
Pladse Bondestranden, Mæløesundet, Schagen. Fagervigen med
Røsshagen 1723.

Se under Herredsnavnet.

78. Venvik. Udt. væ`nnvíᶄa.

1ste Led kunde efter Formen være det gamle vin f. (Indl. S. 85);
noget sikkert kan ikke siges derom, naar man ikke kjender gamle Former.

79. Rosliagen. Udt. rø´sshagen. — Røsshagen 1723.

1ste Led er sandsynlig ruð n. (Indl. S. 71), sidste Led er hagi m.,
indhegnet Jordstykke.

80. Fagervik. Udt. fa`gervíᶄa. — Fagervigen 1723.

81. Risvik. Udt. rī́`sviᶄa.

Af rís n., Ris, Kratskov.

82. Meløsund. Kaldes sú´ᶇᶇe. — Mæløesundet 1723.

Ligger ved Sundet mellem Meløen og Øen Skjerpa.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:36:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/16/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free