Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ligger ved Spilderdalsvandet under en fremspringende Høide. Se
Vefsen GN. 9.
59. Vinterveien. Skal kaldes Indre Spilderdalen.
Vil sige: et Sted ved en Vei, som kun er kjørbar om Vinteren. Jfr.
Vinterdal i Orkedalen, se Bd. XIV S. 144. Den øverste Gaard mod Fjeldet
ved Spilderdalsvandet.
60. Djupvik. Udt jú`víᶄa. — Diubvigen 1723.
Se Bindalen GN 38.
61. 62. Mosvold. Udt. mă̊`ssvă̊ᶅᶅ. — Masualle. Mossuelle
1567. Mosvold 1610. Mosuoldt 1614. Øffre Moßuold, N. Moßuold
1661. Øfre Mossvold, Nedre Mosvold 1723.
*Mosvǫllr, ligesom Mosvold i Fuse, af Mosvelli BK. 67 a, eller
*Mosavǫllr, som vel er den gamle Form for Mosevold i Hammer og i
Masfjorden. Mosvellir findes som Gaardnavn paa Island, se Kålund 1
S. 449. 581. 1ste Led er vel Plantenavnet mosi m., Mose.
<b>63. Torsvik.</sp> Udt tó’łsvílᶄa — Torsvigen 1723.
1ste Led kan være Mandsnavnet Tore (Þórir), se PnSt. S. 260; men
da Navnet sandsynlig er temmelig nyt, kan det ogsaa være Tord.
64. Gjerset. Udt jǣ`rsĕ́t. — Giersætt 1723.
Maaske *Geirssetr, sms. med Mandsnavnet Geirr, se PnSt. S. 86
65. Teksmoen. Udt. tœ`kksmóen, ogsaa hort -móna [om Øen
siges tæ`kksmóna, om Gaarden í tæ`kksmón`n]. — Texmonn,
Thexmend 1567. Thexmand 1610. 1614. Textmon 1661. Textmoen 1723.
Som det er gjort opmerksom paa ved Lurø GN. 50, har man fuldstændig
Overensstemmelse mellem dette Navn og Hestmoen, hvad sidste Led angaar.
Ogsaa dette maa være et Ønavn af Hunkjøn, mulig opr. endende paa -mund.
Ogsaa her sees den misforstaaede Form -mand at komme frem i 17de Aarh.
1ste Led kan ogsaa her formodes at indeholde et Navn paa det temmelig
høie Fjeld paa Øen. Man kunde formode, at dette har hængt sammen med
Toks, oldn. * Þǫx m., Grævling, hvoraf adskillige Stedsnavne er dannede.
Men Omlyden bliver da vanskelig at forklare. S. B. formoder, at Ønavnet
*Þexmund er opstaaet af *Þexlmund og hører til Þexla, Bødtkerøx,
jfr. Tekslen, udt. tæ`kksló, en Holme ved St Sotra. Eller Ønavnets gamle
Stamme kunde maaske have været *Þehsmundō-, og Fjeldets Navn
*Þexmi, af en Stamme *Þehsman-. Dette Fjeldnavn kunde have
betegnet «det svulmende, det store», og vilde da ligesom oht. díhsamo,
desmo, «Trivsel», være afledet af et til got. ga-Þeihan, nht. gedeihen
svarende Verbum med Betydningen voxe.
66. Stien. Udt. stí´en, Dat. stí´a.
Se Nesne GN. 43
67. 68. Sørfore. Udt. sø̄`rfóre. — Ford, Fordtt 1567. Forde
DN. VI 832, 1570. Fuor 1610. Foer 1614. Sør Fore 1661.
Sørfoere 1723.
Se Rødø GN. 63. Gaarden ligger paa et bredt, lavt Forland ved en
liden Bæk. Tillægget Sør- maa have Hensyn til Fore i Gildeskaal, skjønt
denne Gaard ligger nogle Mile herfra.
69. Marken. Udt ma´rᶄa, Dat. -ᶄen — Marchen 1723.
70. Dalen. Udt. da´łen. — Dall 1567. 1610. Dalle 1661.
Dahl 1723.
Ligger i et dybt Skar mellem Fjelde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
