Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20. I.ODIN
207
55. Stover. Udt. stø ver. — Stufrar AB. 92. Stuffre NRJ.
ni 208. Stoure 1567. Sloffre 1610. 1614. Stoffren 1661. Stofver
1723.
Stufrar, Flt. af *stufr m., som maa være beslægtet med stiifr m.,
Stump (Indl. S. 79^, og i Stedsnavne vel har Betydningen Stubbe af et Træ.
Deraf er mange Stedsnavne dannede, især nordenfjelds. Opr. Stufrar
ligesom her er Støvre i Rennebu, Støvran i Soknedalen, Stavran paa Inderøen
og Støvra i Snaasen; dertil kommer Stevren i Sparbuen og de sammensatte,
Stavrem i Veiran, Staurset i Hevne og i Rissen, Støvre i Ullensaker og
Støveren i Norderhov og i Sigdal, de 3 sidstesnis. med -vin. Stufrar betyder
vel Rydningsland, hvor Stubber staar igjen efter nedhuggen Skov.
56. 57. Aasen. Uclt. asen. — Aas 1610. Aaßen 1614.
Fataaß og Nederaas 1661. Kataas med Underaas 1723.
Fataas og Kataas maa være samme Navn, som paa det ene Sted
(udentvivl det første) er feilskrevet. Kataas Andes i Hobøl (jfr. Katteraas i Aamli,
Vegusdal og Inderøen); det hører til de mange med Kat- begyndende Navne,
som maa forklares af k o 11 r, brugt om et vildt Dyr af Katteslægten, snarest
Gaupen. Jfr. Hemnes GN. 54.
58. Valle. Udt. rall’. — Valle NRJ. III 208. — Walle, Wadle
1567. Walde 1610. 1614. 1661. 1723.
Se Gildeskaal GN. 11.
58,4—7. Nystad. Udt. mj’sta. 58,5 skal kaldes hræ’nna,
Dat. brœnn’.
Det første er et nydannet Navn, jfr. Vefsen GN. 190, G. Brenna maa
forklares af en sterkt bøiet Sideform til brenna f. Indl. S. 45).
5!). Kvalvaag. Udt. kvalvåq. — Huahiagar AB. 92. af
Hwalwagha AB. 92 s. Qualuogh 1567. Quahiog 1610. 1614. 1661.
Qvalvog 1723.
Hval våg ar, Flt. af hval våg r m., en Vaag, hvori Hval pleier at
gaa ind. Hyppigere som Stedsnavn er Kvalvik, se Rødø GN. 1G.
59,3. Transkaftet. Udt. transkaffte.
Skaft, okln. skapt n., pleier i Stedsnavne at betegne en lavere Ud
løber af et høiere Fjeld. Ellers kan jeg intet oplyse om dette Navn.
60. Hauklandsvik. Kaldes ý’ttervíkan. — Hoehlandsuigh
1567. Hocklandtzuig 1610. Hoglanndlzuigh 1614. Hochlandzuigh
1661 Ilouchlandsvig 1723.
Staar ikke i noget lokalt Forhold til Haukland i Skjerstad, og Navnet
kan ikke være sms. med dette. Det er derfor sandsynligt, at der tidligere
ogsaa her har været en Gaard af dette Navn. Om dets Betydning se Vefsen
GN. 124.
61. Vik. Kaldes i’nßißrvikan. — Vi c-k NRJ. III 208. Viick
OE. 19. Wickaa 1610. Viigh 1614. Inderuigen 1661. Indervig 1723.
62. llopen. Udt. hó’pen. — Hopin, Hopinnd, Hopind 1567.
Hoben 1610. Daaben 1614. Haa Ben 1661. Hoppen 1723.
* H ó p r m., liden Bugt, helst en indelukket (Indl. S. 57). Ligger ved
en Bugt paa Nordsiden af Saltenfjorden.
03. Vatnet. Udt. va’ttne. — Wattnett 1614. Watten 1661.
1723.
Ligger ved et større Vand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
