Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20. I.ODIN
211
Flade, beslægtet med [nif’a f., Tue (Indl. S. 83. Thj. VSS. 1891 S. 231).
En Høide af denne Form lindes tæt ved Gaarden. Findes som Gaardnavn paa
mange Steder, i dette Amt ogsaa i Flakstad. Sms. med vin liar man denne
Stamme i Tyve i Opdal og Tyva i Stryn. .Jfr. GN. 88.
87. Buberget. Udt. biCbeérje.
Formodentlig sms. med búð f., l!od, ligesom Buberg i Hygge (Bd. I S. 343).
88. Tuv søndre. Kaldes ij’ttertüv. — af Ytretwffwæ AB. 128 s.
Ytter Tuue 1661. Yttre Thuf 1723.
Se GN. 86.
89. Laukeng. Udt. lciuJeæng. — Løcheng 1723.
Af 1 a u k r m.. Løg, vildtvoxende Løgart, og e n g f., Eng.
90. Evjen. Udt. &vjö. — af Efio AB. 93. Effwienn NRJ. III
208. Effienn OE 19. [Öeuioin 1567], Effie DN. VI 832, 1570.
Effuigen 1610. 1614. Effuienn 1661. Efvien 1723.
E f j a f., se Beieren GN. 54.
91. Marvold. Udt. murvull — Maffweruoll NRJ. III 209.
[Madrowell 1548?]. Maueruold 1567. Mageruoldt 1590. Meruold
1610. 1614. Maruold 1661. Marvold 1723.’
Madrowell i en .Jordebog for Stenviksholm af 1548 synes at maatte være
denne Gaard, uagtet den der er henført til Giideskaal. Isaafald giver Formen
Oplysning om Navnets Oprindelse, at det nemlig maa være opr. * M o ö r
tivoli r (eiler Flt. * M oð ru vellir), hvori lste Led er Plantenavnet maðra f.,
galium boreale, hvoraf mange Stedsnavne er dannede, en Følge af den økono
miske Betydning, Planten havde, fordi den og dens Rod for meget brugtes til
Farvning. Navnet falder da sammen med det paa 3 Steder paa Island
forekommende Gaardnavn Moöruvellir. Efterat lste Stavelse var afslidt,
sees den at være bleven misforstaaet, som om den indeholdt Adj. mager. Det
kan ikke være til Hinder for denne Forklaring, at maöra i endel andre Navne
nu er bleven til Mor-, som i Mortvet i Eidsberg Bd. I S. 141) og i Morberg
i Røken i Maudroberghu m RB. 109). Hvis Madrowell virkelig skulde
høre til Giideskaal, maa det være et nu forsvundent Gaardnavn, som kunde
tænkes at staa i Forbindelse med Maarnes ’Giideskaal GN. 73). Men ogsaa
isaafald er det rimeligt, at Navnet her er det samme.
92. Gillesvaag. Udt. ji’Hsvåg. — af Giællingswage AB. 92.
Jfr. Ønavnet Gilling i Fornm. s. II 179, Gylling i Sn. Edda.
Gulling-uog, Giilisuogh 1567. Gil,3uog 1610. Gillisuog 1614. Gilleßuogh
1661. Gillesvog 1723.
Det er sandsynligt, at Navnet staar i Forbindelse med Ønavnet Gilling
Gylling), der som nævnt under GN. 75 antagelig har været den nuv.
Strømø, uagtet Gaarden ikke ligger ligeoverfor denne, men nær en Mil derfra
ved den fra Sundstrømmen mod Ost indgaaende Elvijord. Da Ønavnet maa
være Hunkjønsord, kan Gaardnavnet heller ikke være ligefrem sms dermed.
Men der kan være Spørgsmaal, om ikke Elvfjorden har havt et gammelt Navn
*Gillingr. Dette kunde vel høre til gjalla, at klinge, og hentyde til
Larmen af Strømmen.
9.3. liøirvik. Udt. røirvik.a.
Se Velfjorden GN. 59.
94. Elven. Kaldes bor’cdva. — Elffuen 1610. 1614. Elffuen
med Hundal 1661. Elfven med Tverbrend og Hognedahl 1723.
*Elfr f., Elv (Indl. S. 41 . Gaarden ligger ved eu Aa, som kommer
fra Børvatnet GN. 97 . Bør indeholder mulig et ældre Navn paa Elven, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
