Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21. SKJERSTAD
219
.18. 39. Breivik. Udt. brni’riJça. — i Breidv vik DN. VI 371,
1390. af Breiduik AB. 92. Bredheviken DN. IV 746, 1493.
Breidhe-wiik nedhre AB. 128 s. Berwig (!) NRJ. III 208. Breuig 1567. 1610.
1614. Offre Breuigh, Nere Breuigh 1661. Øfre Brevig, Nedre Breviig
1723.
B r e i ö a v i k, den brede Vik.
38,9. Pundsleieii. Udt. puimslceg.
Iste Led er pund n., Vægtenheden Pund, sidste Led leiga f., Leie,
her i Betydning af en Jordeiendom af den Størrelse, at deraf svares en aarlig
Afgift, hvis Beløb betegnes ved en tilføiet Genitiv (Fritzner). Af beslægtet
Betydning er Navne som Pundslien i Buviken og Pundsvik i Evenes. Jfr.
Spandet som Gaardnavn.
40. Fjeldnes. Kaldes \atttnk. — Fieldnes 1610. 1614. 1661.
1723.
Maa formodentlig forstaaes i Betydning af «det høie Nes» i Modsætning
til Øines. Kjetnes indeholder maaske et Elvenavn, se Rødø GN. 54.
41. 42. Kvandal. Udt. kva’nndalen. — Quandal 1610. 1614.
Ytter Quandal, Inder Quandal 1661. Yttre Qvandahl, Indre Qvandahl
1723.
Se GN. 37.
43. Øines. Uclt. øines. — Øienes NRJ. III 211. Oynes,
Øvnnes 1567. Øvnnes 1610. 1614. Øyenneji 1661. Ojnes 1723.
Iste Led maa være øy f., enten i Betydning af en Halvø eller maaske
i Ordets Brug om en lav Strækning ved Vand Indl. S. 88... Gaarden ligger
ligeoverfor Fjeldnes paa den anden Side af den her temmelig indknebne
Skjerstadfjord.
44. Køvik. Udt. ru vika. — Roduig 1567. Roduig 1610.
1614. Roeuigen 1661. Røewigen 1723.
Navnet lindes paa flere Steder, men har ikke altid samme Oprindelse.
Saaledes er Røvik paa Ytterøeu opr. Ry ö vik, hvis lste Led maa hænge
sammen med ryöja, at rydde, medens Røvik i Bolsø kommer af Elvenavnet
Røa. Her er Navnet sandsynligst det samme, som paa Ytterøen.
45. Holstad. Udt. hå’lst a. — af Holixstadom AB. 93. af
Holastadha AB. 128 s. Holkestedt NRJ. III 208. Bollestad OE. 18.
Holbostad (!), Bollestad 1567. Hoelstadt 1610. 1614. Holstad 1661.
Hoelstad 1723.
Antages PnSt. S. 136 mulig at være opr. *Hugleiksstaðir, sms.
med Mandsnavnet Hugleik r, som ikke var sjeldent i MA. og ogsaa har
været brugt i senere Tid. For denne Opfatning taler (len ældste kjendte
Skriftform, skjønt k-Lyden der kan være indkommen ved den allerede i den
senere MA. herskende Tilbøielighed til at indskyde dette Bogstav foran s
med følgende Konsonant; den støttes dog ogsaa ved Formen i NRJ., skjønt
denne kunde være paavirket af Holkestad i Steigen.
40. Yenset. Udt. vænnsét. — Venesetther 1567. Wennsetter
1610. Vennesetter 1614. Windset 1661. Wendset 1723.
* V i n j a s e t r eller * V i n s e t r, sms. med v i n f., Havnegang (Indl.
S. 85), som ofte bruges som lste Led i sms. Navne, især i det hyppige
Venaas. Sms. med setr har man det ogsaa i Vinjesæter Viniasætr
AB.) i Mosviken, antagelig ogsaa i Venset (V i n a s æ t r AB.) i Skogn Bd. XV
S. 99. 166).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
