Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
NORDLANDS A MT
28. Høgset. Udt. hó’ksct. — af Hegsætre AB. 92. Hogsetter
1567. Høgsett 1610. Høysetter, Høysett, Høygsetter 1614. Hoegsett
med Øiord i Korboll 1661. Høgset 1728.
Heggsetr, sms. med Trænavnet li egg r. En lignende Nåtidsform af
dette Navn har inan i Høgset i Gjerpen (udt. Hokk-, Hægsætr 1305), i
Høgset i Slemdal (udt. Høkk-, i Hægsæt RB. 41) og i Høgset i Førde (i
Hæ g s «tre BK. 22 a .
21). Kl ette. Udt. Mælt’. — Chlette 1567. Klette 1610. 1614.
Klette med Gtiedengen 1661. Klette med Goe Eng 1723.
•Klettr ni., Fjeldknat (Indl. S. 00,. Nutidsformen er sandsynlig Dat.
30. Espenes. Udt. ø’ssjmiés. — Espennes 1610. 1614. 1661.
Espenæs 1723.
*Espines, hvis lste Led er esp i n., en Aspelund. Meget almindeligt
Gaardnavn, som dog underliden maaske kan indeholde et af Trænavnet osp
dannet Elvenavn (se Elven. S. 43).
31. Kvarv. Udt. kvarv. — Querffue 1567. Quarff 1610. 1614.
1661. Qvarf 1723.
* Hva r f n., Krumning, Bøining Indl. S. 68;. Findes i dette Amt
ogsaa i Soriolden og forøvrigt ofte, især i den bestemte Form Kvarven og i
sammensatte Navne. Jfr. Gildeskaal GN. 05 og 00. Her har Navnet sin
Grund i, at Gaarden ligger ved en sterk Bøining af Misværfjorden.
32. 33. Stovset. Udt. støvsét. — Stuffuesseter NRJ. 111 209.
Stheuuesetter 1567. Stoffsetter 1610. Stuffsetter 1614. Øffuer
Stob,Bet, Neder Stoffsett 1661. Øfre Støbset, Nedre Stobset 1723.
Mulig *Stufsetr eller snarere ®Stu fraset r, hvori lste Led er det
under Bodin GN. 55 omtalte stufr. Isaafald samme Navn som Staurset i
Rissen og sandsynlig ogsaa Staurset i Hevne og i Hegre.
34. Tapstall. Udt. tappsia. — Tboppestad 1610. Thappestad
1614. Tapsta 1661. Tapstad 1723.
Findes ikke andensteds. Formen fra 1010 kunde lede til den
Formodning, at Vokalen i lste Stavelse opr. er o, som lier ligesom saa ofte foran
dobbelt Konsonant er gaaet over til a. Isaafald kan det mulig være samme
Navn som Topstad i Øvrebø, som i’nSt. S. 254 antages at være opr.
Pólfs-s t a ö i r, sms. med Mandsnavnet I’ ó 1 fr.
35. Skjerstad. Udt. sjre’nta ogsaa hort sjé’rsta). — a
Ski-rastadom i Salte DN. VI 372, 1390. po Skyrestad he DN. IV 746,
1493. Skerestadt NRJ. 111 208. Skerristad, Skerijstad 1567.
Scher-stad 1610. Sehierstad 1661. 1723 (da Kapellangaard).
Skjerstad findes ogsaa i Lyngdal (Skyre- 1594), i Orkedalen af
Skærest a d o m Ali. 55j og i Trondenes. 1’aa det første Sted synes det at være
samme Navn som her. Samme Navn er udentvivl ogsaa Skirstad i Gran.
Iste Led er vel et Elvenavn, der kunde komme af Adj. s k i r r, ublandet,
ren, klar, endnu bevaret i Skiraaen i Sundalen (Bd. II S. 361. IV, 2 S. 143.
Elven. S. 217 . Der falder en Aa ud nær Gaarden.
3(5. Utvik. Udt. utrika. — Vdwick NRJ. III 209. Wthuigh
1567. Wduig 1610. Vduigen 1614. Wduigh 1661. Utlvigen 1723.
Betyder «den ydre Vik», vel i Sammenligning med GN. 38.
37. Breivikdalen. Kaldes hxinnåscn.
Ligger oppe i en fra Breivik opgaaende Elvedal. Kvannaasen er sms.
med 1’lantenavnet liv onn f., Kvanne; jfr. Tjøtta GN. 39 og ndf. GN. 41.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
