Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21. SKJERSTAD
221
57. Strømsnes. Udt. strø’mmsnvs. — Strømsnes 1610.
Stromsnes 1614. StromSnes 1661. Stromsnæs 1723.
’Straumsnes. Gaarden ligger ved en Strøm, der forbinder en
indelukket l’oll med Hovedfjorden.
58. linenes. Udt. haqnés (ogsaa hort hangnts). —- flaanes,
Agenes NRJ. Ill 208. 209 Hagenes 1567. Agennes16l0. Haagenes
1614. Hagenes 1661. Hagenæs 1723.
* Haga nes?, af ha gi m., Indhegning, indhegnet Havnegang (Indl.
S. 62).
5!). Helskog. Udt. lw’lsko. — Helskeuog, Helsuogh 1567.
He]scho.u 1610. Ueell.schou ff 1614. Hellsehou 1661. Helschoug
1723.
Formodes PnSt. S. 120 at være opr. "Helg a skog r, sms. med
Mandsnavnet H e 1 g i. Jeg tvivler dog paa, ;it der ellers forekommer Exempler paa
Sammensætning af et Personnavn med skogr, som ogsaa i sig selv kan
synes mindre naturlig. Det synes mig muligt, at det kan være opr.
sHelgi-skógr, den hellige Skov, saa at Navnet betegner et Foihold til den hedenske
Gudsdyrkelse ligesom Helgaa se Nesne GN. 31), Helgenes. Helge og lign.
Jfr. b 1 ó t s k ó g r rn., Skov, som er Gjenstand for, eller hvori der øves
Afgudsdyrkelse (Fritzner I S. 160 a .
GO. Djuposeii. Udt. juposen. — Dybaas 1610. 1614. 1661.
1723.
Af Adj. djüpr, dyb, og óss m.. Os.
61. Nystad. Udt. ni)’sta Ang.slad er neppe nu længere i
levende Brug), —- Andsta 1661. Angstad 1723,
Nystad er udentvivl et Partnavn af sen Oprindelse, som har fortrængt
det gamle Navn, jfr. GN. 107. Betydningen af det sidste kan ikke bestemmes,
naar man ikke har andet at stotte sig til end to seue og indbyrdes afvigende
Skriftformer. Det er muligt, at det er samme Navn som Aangstad i Hadsel.
02. Kaasino. Udt. /idsmó (ogsaa hort ’kasmó). — Kojímou
1610. 1614. Kaa3mo 1661. Korsmoe 1723.
Iste Led er sandsynlig kos f., Dynge, særlig brugt om Dynge af fældede
Træer og Krat, som brændes for at give Aske til Gjødning af den ryddede
Jord (Indl. S. 63). Efter Formen kunde det ogsaa komme af ’Kotsmór,
sms. med kots, Gen. af kot n., lidet Hus, Hytte; dette giver dog en mindre
tilfredsstillende Betydning.
63. Bjornbak. Udt. bjø’nnbakkan.
04. Tverelv. Udt. tvcé’rœlva.
Tverelv og endnu mere Tveraa er meget almindelige Navne paa
Side-elve, som løber nogenlunde ret paa Hovedelven.
65. 66. Osterkløft. Udt. au’sterkløfft.
Af Klyft, Kluft f., Kløft. Vist et meget nyt Navn.
67. Fridalen. Udt. fri’dalen.
Maaske sms. med Adj. frid, deilig, vakker, oldn. fríðr, som efter Aasen
endnu er i Brug i Nordland.
68. Halsliaugeii. Udt. ha’fshäjen ogsaa hort -hauan).
Hvad 1ste Led, Hals-, sigter til her, kan jeg ikke afgjøre.
69. Næverliaugen. Udt me’verhåjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
