Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
NORDLANDS A MT
70. Yestvatnli. Kaldes hø lo.
Staar ikke i nogen lokal Forbindelse med GN. 17. Daglignavnet er
Hola f., Hulning, Fordybning.
71. .Jordbruen. Udt. jó"rbríta, Dat. -briten.
Se Mo GN. 43.
72. Hringneslirn.irk. Kaldes hu jen.
72, 2. Lægda. Udt. lce’gda.
Er Ordet Lægd f’., et lavtliggende Sted, en Flade eller Fordybning ved
Siden af et Bjerg (Aasen).
7.’». Bringncsli. Kaldes Via. — Bringneslien 1723.
Navnet kunde indeholde bringa f, Bryst, som meget ofte bruges som
Fjeldnavn, egentlig vel om den fremskydende Side af et Fjeld. Man kunde
dog ogsaa tænke paa en Elvenavnstamme, som man synes at have i Gaard
navnet Bringedal (Elven. S. 23). Gaarden skal ogsaa kaldes Bringsli, og
denne Form sees forudsat Bd. IV. 1 S. 139, hvor der tales om forskjellige
Oprindelser, som ßrings kan have i Stedsnavne. Da Navnet ikke er i Brug,
og den rette Form heller ikke er sikker, kan der ikke siges noget bestemtere
til dets Forklaring.
74. liringueslimo. Kaldes mo"an.
75. Laksaabak. Udt. la’kkselbeikkan. — Lieland eller
Laxaae-bachen 1723.
Forudsætter et Elvenavn Laksaaen; Gaarden ligger ved en Aa. Sidste
I.ed. bakki m., bruges ofte som her i den særlige Betydning af Elvebred
(Indl. S. 43 .
70. Furnes. Udt. fornes. — af Furonese AB. 92. af
Ffure-nese AB. 128 s. Fornees OE. 18. Furnes 1567. 1610. Furrenes
1614. Fuurnes 1661. Furnes 1723.
F ur u n e s, sms. med Trænavnet f u r a.
77. Nordvik. Udt. no reika. — Norduigen 1661. Nord Vigen
1723.
78. Kistrand. Udt. ki’strann — Kistrand 1610. Kyttestrand
1614. Kistrand 1661. Kiestrand 1723.
Er i Formen ens med Bygdenavnet Kistrand, uden at jeg ter afgjøre,
om det er samme Navn. Iste Led kan neppe være beslægtet med det k i s i,
som man har i et gammelt Bygdenavn paa Romerike og i flere Gaardnavne
paa Østlandet, og som mulig betegner (írus, gruset Jordsmon. Formen fra
1014 antyder, at Forledet kan være sterkt afslidt; men noget sikkert kan ikke
udtales derom, naar man ikke kjender mere oprindelige Former.
70. Mjones. Udt. mjo’nes.— af .Miones AB. 92 s. afMionese
AB. 128 s. Mønes NRJ. III 207. Miones OE. 19. Miones 1567.
1610. Miønnes i614. 1661. Miones 1723.
Mj ónes, af Adj. mj ó r, smal, og nes n„ altsaa «det smale Nes».
Ligger ved Roden af et saadant, i Skjerstadfjorden udstikkende Nes. Findes
som i .aardnavn ogsaa i Hevne og i Karlsø.
70, 0. (jianiiuøren. Skal kaldes oi"ran.
Sms. af g a m m i ni., Gamme, Jordhytte, og oyrr f., Ore.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
