Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23. SØRFOLDEN
2 í 1
28. 29. Kvarv. Udt. kvarv. — Querffu, Quarff 1567. Quarff
1610. 1614. 1661. Qvarf med Løgtøen 1723.
Se Skjerstad GN. 31. Ogsaa her ligger Gaarden ikke langt fra en skarp
Bøining af Fjorden. Det i 1723 nævnte Løgtøen er GN. 31.
30. Gyltvikinoen. Kaldes jý’ltvíka.
Gyltvik kommer af gylta f. eller g y 11 r f., Purke (Hunsvin). Gylta
findes oftere brugt som Navn paa Skjær; i MA. findes det ogsaa oftere brugt
som Mandstilnavn, og ialfald i et enkelt Tilfælde sees det at have været
Fjeld-navn. I Fosnes har man nemlig Fjeldene Galten og Gyltefjeld paa hver sin
Side af Gyltefjorden; her maa Fjorden udentvivl have faaet Navn af Fjeldet,
som vel opr. har hedet Gylta. Ved Gyltvik maa man vel enten gaa ud fra*
Ordets Brug som Skjærnavn eller som Fjeldnavn. Anderledes er det ved Gylset
i Steigen (GN. 12).
31. Loktliaugcn. Udt. Jakkthåjen. — Lochtowen 1661 (da
Engeslætte under Kvarv). Løgtøen 1723.
Vokalen i lste Stavelse er vel overensstemmende med Udt. egentlig o.
Det ligger da nær at sammenstille Navnet med * L o p t h a u g r, nu Loftu, i
Nesodden og Lofthaug i Sannikedal (se Bd. II S. 89;. Ft (= oldn. pt) sees
nemlig ofte i Navne at være gaaet over til kt paa samme Maade, som Ordet
Luft i mange Dele af Landet er blevet til Lukt (se Aasen). Man kan ogsaa
sammenligne Løktaas i Vestby, se Bd. II S. 8, hvor det ogsaa formodes, at kt
er opstaaet af ft eller pt, samt Loftaas i Haus og i Lindaas. Med Hensyn til
Betydningen af Loft- i disse Navne kan man sammenligne den hyppige Brug af
Loftet som Fjeldnavn.
32. Tørfjordskjær. Kaldes sjcé ’re. Fjorden kaldes
tar-fjórcn.
Om Fjordnavnets Betydning er det vanskeligt at udtale noget sikkert.
Jeg vil dog til Sammenligning nævne Torvanger i Bremanger, udt. Taarv- med
kort aa, nu Gaardnavn, men vel opr. Fjordnavn, og Toianger i Austevold,
udt. Taar- (se N. Fjordn. S. 73); fremdeles det i Romsdals Amt saa hyppige
Torvik, udt. Taarr- eller Tørr-, 1 Navnet her kunde lste Led ligesaa vel være
Torv- som Tor-.
33. Torkeleng. Udt. tarrlçélceng (ogsaa hort to’r-). — Tørchel
Engh 1661. Torcheleng 1723.
Sms. med Mandsnavnet P o r k e 11, som har været i Brug til den
nyeste Tid.
34. Solskinsbakken. Kaldes nok sjetbakken.
35. Bakken. Kaldes bakkan.
36. liakkeuioen. Kaldes nok mo en.
37. Lakshaalen. Udt. Idksháíó, Dat. -halen.
Sidste Led er hola f., Fordybning, Sænkning. Her maa det vel
opfattes i samme Betydning som h y 1 r m., Hyl, Høi, en Fordybning i Bunden
af Elv eller Bæk. Navnet betyder saaledes: en Høi, hvori Laxen pleier at staa.
38. Nordfjord. Kaldes nó’rfjorgåren.
Har Navn efter Nordfjorden, en Arm af Tørfjorden.
39. Nerigaarden. Udt. né’rigåren. — Nedergaard 1723.
40. Megaarden. Udt. mé’gårcn. — Heegaard 1723.
41. 42. Lillegaarden. Udt. lililgåren (efter nogle skulde
disse 2 Gaarde kaldes tarfjórælvíi). — Lillegaard 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
