Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 IH
NORDLANDS AMT
15. Yesterbotn. Udt. ræ’sstcrliøttn. GN. 15—17 har
Grænde-navnet Jcuhbvattne.
Vesterbotn betyder vel den vestlige Ende af Kobbvandet. Dettte
optager Gjerelven og har Alløb til Fjorden gjennem den korte Kobbelv.
16. Kobskarmoen. Kaldes mo’en.
17. (ijerelvmoen. Paastodes kaldet jæ’rcelva.
Iste Led i Gjerelven indeholder udentvivl Elvens opr. Navn. Om
Elvenavnet Gjera, som synes at have forskjellig Oprindelse, se Elven. S. 70. Naar
dette Navn der er henført til Ger a, maa det bemerkes, at da r ö lier i
Folden nu er blevet til r og ikke til «tykt» 1, kan det ligesaa godt henhøre
til G e r ð r, G e r ð a.
18. Östcrelven. Udt. au sterælva.
11). Kvalanioen. Udt. kia’lamöcn.
Kunde efter Formen staa for Kvalaamoen; jfr. Saltdalen GN. 31. Noget
Elvenavn Kvalaaen er dog ikke ellers kjendt.
20. Einkraagen. Udt. ei’nhruga.
Sidste Led er krå f., Vraa, Krog, i Stedsnavne ligesom r (se Indl.
S. 69) brugt om et afsidesliggende, bortgjemt Sted; nu her udt. -kraag,
ligesom Aa bliver til Aag. 1ste Led kan vistnok være Trænavnet e i n i r, ligesom
i Einmoen og lignende Navne Det synes mig dog rimeligere her at forklare
det af e i n n, i Betydning af enslig, ensom, ligesom i oldn. einbæli, en
enslig Gaard, og Gaardnavnet Einbu i Lesje (Bd. IV, 1 S. 15). Det tjener da
her til at forsterke den i -kraa liggende Betydning af ensom Beliggenhed.
21. Sørfjordskaret. Udt. sø’rfjorsJcare.
Har ligesom de to lig. Gaarde Navn efter Sørfjorden, en liden Arm af
Sørfoldenfjord. Sidste Led er s k a r ð n., Skar (Indl. S. 75).
22. Sørfjorddal. Udt. sø’r fjor dalen.
23. Sørfjordinoen. Udt. sø’rfjörnwen.
24. Soininersæt. Udt. sömmarsät. —■ Sommersett 1614. 1661.
Somersæt 1723.
Se Alstahaug GN. 63.
25. Kalvik. Udt. hi’letka. — Kaluigen 1610. Kalffuigenn
1614. Kaluigen 1661. Kaldvig’l723.
Er tidligere blevet skrevet Kaldvik, som om det kom af Adj. k a 1 d r.
Denne Oprindelse er imidlertid umulig efter Nutidsformen. Jfr. Bindalen
GN. 24. 1ste Led kunde mulig være Dyrenavnet Kalv eller ogsaa staa i
Forbindelse med kala, at gjøre kold, hvoraf der ogsaa synes at have været
dannet et Elvenavn (se Elven. S. 123).
20. 27. Espenes. Udt. ø’sspenés. — Espenes 1614. Ytter
Espenes, Inder Espenes 1661. Yttre Espenæs, Indre Espenæs 1723.
1ste Led kan være e s p i n., en Aspelund, Aspeskov. Gaardnavnet
Aspfjord kan dog vække Formodning om, at der til Grand for begge Navne
ligger et af Trænavnet osp dannet Fjordnavn. Aspfjord ligger ved Bunden
og Espenes ved Mundingen af samme Fjordarm. Noget saadant Fjordnavn
kjendes dog ikke ellers
27,1. Aspfjord. Udt. å’sspfjören. — Espfiorden 1661. 1723
(da Underbrug under Espenes).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
