Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23. SØRFOLDEN 2 í 1
54. Røirdal. Udt. røirddt-en.
Dette Navn og det flg. kommer vel af r o y r r m., Rør, Siv, enten direkte
eller gjennem et deraf dannet Elvenavn (se Elven. S. 204 og 331).
55. Roirvaseidet. Udt. røirvasseie.
Indeholder et Sønavn Røirvatn; se frg. GN.
56. Strømdal. Kaldes dalan. — Stromsdahl 1723.
57. Valfjorden. Udt. vdUjóra. — Waldjorden (Vollejorden)
1723 (da Underbrug under GN. 51).
Kan komme af voll r m., Vold, eller af Vald n., i den i det
Trondhjemske og i Nordland brugelige Betydning: Grund, Marker, som hører til en
Gaard (Aasen). Det sidste er maaske rimeligst.
58. 59. Selj aasen. Udt. scéTulsen.
Iste Led er Trænavnet selja.
60. Seljaasneset. Udt. s&’Uåsnése.
61. Djupvik. Udt. juvika. — Dybuigen 1610. 1614. 1661.
Dybvig 1723.
*Djúpvik, se Bindalen GN. 38.
62. Hainmerfald. Udt. lia’mmarfaU. — Hammerfald 1661.
1723.
Vel et enestaaende Navn. Sidste Led har antagelig den alm. Betydning
af Fald, Nedstyrtning (Indl. S. 49 under fall). Man kunde formode, at
Navnet betegner et Sted, hvor en Berghammer er styrtet ud; Forklaringen er
dog usikker.
63. Fornes. Udt. farnes (førncs). — Furnes 1661. 1723.
Se Bindalen GN. 40 og Skjerstad GN. 70. Her som ofte kan der være
Tvivl om dette Navns Oprindelse. Sandsynlig er det her samme Navn som i
Skjerstad.
64. Kines. Udt. kjí’ncs. — Kinnejü 1661. Kines med
Stor-vigen 1723.
Dette Navn forekommer nok ikke andensteds. Jeg kan ikke med nogen
Sikkerhed forklare det. Iste Led kunde maaske være det samme som i
Kistrand i Skjerstad. Efter Formen kunde det vel komme af Kive, en
Stor-maage, som imidlertid ialfald nu neppe er brugeligt i Nordland (af Aasen
anføres det kun fra Bergens Stift). Det kunde ogsaa være kið n., Kid, jfr.
Kimo i Kissen (Kidiamóar AB.) og Kjenes i Ævanger. Det maatte da
hentyde til, at Stedet havde været brugt til Havnegang for Kid.
65. Aanonsvik. Udt. ansvik,a. — Auindsuigh (!), Amundzuig,
Aununduigh 1567. Anundtzuigen 1610. 1614. AnnonjBuigh 1661.
Aanonsvig 1723.
Sms. med Mandsnavnet Qnundr med den yngre Genitivendelse -s (den
lindes saa tidlig som ved 1400, se RB. 294), istedenfor -ar. Se PnSt. S. 286.
66. Røsvik. Udt. rø’ssvtka. — Rojäuigen 1610. 1614. 1661.
Rosvigen 1723.
Den nuv. Form kan være opstaaet paa forskjellige Maader. Iste Led
kan være opr. R u ð s-, af r u ö n., Rydning, eller Ross a-, af r o s s n., Hest;
for det sidste taler de ældre Skriftformer af det samme Navn i Hammerø (GN. 64).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
