Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 IH
NORDLANDS AMT
Det vilde isaafald i Betydning falde sammen med det hyppige Hestvik.
Endelig er det ogsaa muligt, men vel mindre sandsynligt, at det er R a u ð s-,
af Mandsnavnet Rauðr, ligesom i Røsegg i Beitstaden (Bd. XV S. 199) og
Røsnes i Berg Sml. (Bd. i S. 218). Jfr. ogsaa Røsnes i Gildeskaal (GN. 51),
Hammerø og Bø.
67. Korsvik. Udt. karsvilça. — Korßuigen 1610. Kaarsuigen
1614. Kaarßuigh 1661. Kaarsvig 1723.
Se Tjøtta GN. 14.
08. Jovik. Udt. jf)’vika.
Dette formodentlig meget nye Navn er vel sms. med Mandsnavnet
Jo (Jon).
69. Yasvik. Udt. ra’ssviJga (skal nu alm. kaldes fcé’rßia
el’ter Eierens Bosted). — Waßuigh 1661. Wasvigen 1723.
Se Rødø GN. 14.
70. Sjunkljord. Udt. sjo’nkfjören.
Ligger ved Bunden af Sjunkfjorden, en mod S. indgaaende Arm af
Sørfolden, medens GN. 71 ligger ved dens Vestside.
71. Sjunkan. Udt. sjo’nkan. — Siunchen 1661. 1723.
.Teg tør ikke afgjøre, om Navnet maa antages opr. at tilhøre Gaarden
eller Fjorden; det sidste er dog vel det sandsynligste. Indenfor Gaarden ligger
Fjeldene Sjunktinden og Sjunkhatten. Jeg kan ikke anføre noget andet
Stedsnavn, som kunde ansees for beslægtet. Med Hensyn til Formen har man
mulig en Analogi i Vinkfjorden i Nordfolden (GN. 83).
72. Purkvik. Udt. pö’rkrika (ogsaa hort pø’rk-).
Jfr. GN. 30 og Hemnes GN. 68, 1.
73. Na’velen. Udt. nee’veien. —- Neffuell 1567. Neffuelen
i 610. Neffuell en 1614. Neffuelen 1661. Nefveln 1723.
*K ne fill. Betydningen belyses ved det islandske Hnefill, som er
Navn paa «et eiendommeligt, lavt-kegleformigt, græsgroet Fjeld» i
Xorder-Mule Syssel (Kålund II S. 214). Efter dette kaldes Dalen under Fjeldet
Hnefilsdalr, som er det samme som Kne f il.s dalr i Landn. (1900)
S. 88. 204. Dermed er Navnets opr. Form given. Det maa have betegnet en
fremstikkende Fjeldhøide af en vis Form; der er et Fjeld med rund Top
indenfor Gaarden. Som lste Led har man det i Knevelsrud i Nannestad og
el’ter O. R. ogsaa i Nævesdal i Øiestad og nogle flere Navne i den sydvestlige
Del af Laudet. Se Bd. II S. 403.
74. Strømsnes. Udt. strau’msnes. — Strømsnes 1614. 1661.
1723.
75. Tverbakken. Kaldes trce’ rbakkan.
Betegner vel en Bakke, som skyder paa tvers ud fra Siden af et
Dal-føre, jfr. Tveraas som Gaardnavn.
76. Ryet. Udt. rij’je, Dat. r i/’ja (ogsaa hort ry jan).
Forekommer i samme Form ogsaa i Ibbestad. Man kunde antage det
for beslægtet med det Ry-, som findes i Navne i Nordre Østerdalen og Øvre
Guldalen, og som formodes at være det af Aasen anførte Rv f. (eller Rye ni.)
med Betydning: Goldmark, stenig og nøgen Strækning paa en Bjergryg eller
Fjeldside (Bd. III S. 386). Isaafald maatte man her have en Sideform i
Intet-kjøn af dette Ord. Eller det kunde være beslægtet med det i Orkladalen
forekommende Ry, som Bd. XIV S 132 formodes at være opstaaet af r j öör n.,
aabent Rum i en Skov, Grønning Indl. S. 71).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
