Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDLANDS AMT
Gaardenes Navne: .’$2. Kvandal. Udt. kvandalen.— Quanndaa
1614. Quandal Midtfieldet 1661. Qvandablen med Field 1723.
Se Vefsen GN. 16. Formen fra 1614 synes at vise, at Gaarden tidligere
har havt Navn efter den her udlobende Aa. Midtfieldet i 1661 er udentvivl
Skrivfeil lor smed Fieldet», idet Fjeld, som nu vel er forsvunden som Gaard,
har været et Underbrug ligesom i 1723.
33. Kvandalstranden. Udt. kva’ndalstrüna.
Ligger ved Stranden af Skotsfjorden.
34. Kvandalsmoen. Udt. kvü’n/lafsmöen, Dat. -moa.
35. Liland. Udt. lí’lann. — Lieland NRJ. III 202. Liland
1610. 1661. Lieland 1723.
" L i d a r 1 a n d eller * L1 ö a 1 a n d), en Jord, som ligger i en Li. Navnet
passer til Gaardens Beliggenhed. Navnet findes hyppig paa Vestlandet og i
dette Amt desuden i Hamtnerø, Evenes Li daland AB.’, Vaagan, Borge og
Sortland, men ikke paa Østlandet eller i Trondhjems Stift. Det ældste Citat
vedkommer maaske snarere Gaarden i Hammerø.
3(1. Skotsfjord ostre. Udt. skarsjören (denne Gaard kaldes
nok indre Sk.). — [Skoffiorden NRJ lil 20i. Skodtzffiord 15 5-8".
Skyottsfiord 1567. Skodtzfiordt 1590. 1610. Schaadtzfiord 161 i.
Sckodzfiord l(i6l. Schaadsfiorden 1723.
Ligger inderst ved Skotsfjorden, som igjen har sit Navn efter
Gaard-navnet Skot GN. 27 og 28 . Med Hensyn til Bortfalden af f i Udtaleformeu
se GN. 22. Mere paafaldende er Udtalens r i lste .Stavelse, Den kan ikke
forklares i Lighed med, at Skotbu i Kraakstad nu i Udt. er blevet til Skorbu;
thi der er t gjennem b gaaet over til r. Her antager jeg, at Overgangen maa
forklares saaledes, at Skots- først i Udt. er bleven til Skoss-, og at senere r
er indskudt som meget ofte foran s med følgende Konsonant.
37. Under Aasen. Kaldes pinm asen eller asen. — Aajien
1(5(51. Underaas med Stoervigen 1723.
Ligger under en langstrakt Aas. Er et «Præpositionsnavn», se Indl.
S. 16.
38. Finvik. Udt. finnx’ika.
Sms. med Folkenavnet Finn.
38, 3. Laukbakken. Udt. laujibakken dog ogsaa hort lau k- .
Med Hensyn til Betydning og L’dt. se Laukberg, Mo. GN. 136.
31). Skotsfjord vestre. Se GN. 3(5. — Skodsfiord 1661
Schaadsfiorden 1723. Kaldes nok nu Indre Sk.
40. Kvalnes. Udt. krables. — Qualnes 1567. Huallsnis
1590. Hualnes 1610. Quallnes Kili. Qualnes 1(561. Qvalnes 1723.
Se Tjøtta GN. 66.
41. Holkestad. Udt. ha’lksta. — Holkeskested ! NRJ. III 205.
Holchestad 1567. Hockestad 1590. Holckestad 1610. 161 i. 1 (5*51.
Holchestad 1723.
Navne, som synes at være beslægtede med dette, er Holkerud i Eids
berg, Holkemyren i Rygge og Holkeby i Nannestad. Bd. I S 159 jfr. II
S. 408) antages det, at disse Navne snarest kommer af det af Ross anførte
Holka f., dannet af Adj. h o 1 r, hul, med Betydning: Hulning, Fordybning,
altsaa enstydigt med det. i Stedsnavne ofte brugte hola. Bil. II S. 40S an
tydes det ogsaa som en Mulighed, at (ler kan have været et Mandsnavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
