Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25. (STEIGEN
201
H o 1 k i, hvortil (ler synes at være Spor i Sverige. Paa en saa usikker Mu
lighed tor man dog vel ikke grunde Navnets Forklaring. Snarere kunde man
formode, at Navnet her indeholder et ikke ellers kjendt Elvenavn * H o 1 k a,
dannet af h o 1 r med Afledningsendelsen -k, i Betydning da vel
sammenfaldende med Holga Elven. S. 105;. Dette vikle passe bedre til en Sms. med
-staöir end Fællesordet Holka. Der gaar en Bæk forbi Gaarden. Jfr. ogsaa
Skjerstad GN. 45.
42. Skaanland. Udt. skanlcnine. ■— Skoffland (!) NRJ. III
203. 204. Skanlann, Schonland 15(i7. Schonnland 1610.
Skaaenn-land 161 Í-. Sckanland («velbaarne Peder Jørgensens Sædegaard»)
i 661. Sehaanland 1723.
Se Bodin GN. 112. Ligger ved en bred, lav Dals Munding.
43. Gyl (len vandet. Kaldes ji/’nudsmarha.
Matrikelnavnet er udentvivl urigtigt. Vandet kaldes nok Gynnelvatnet.
Det er vel meget tvivlsomt, om dette Navn er beslægtet med Elvenavnet
Gynnelda i Soknedalen.
44. Skotsfjordinark. Udt. ikke opgivet.
Jfr. GN. 36.
45. Skjeiiaust. Udt. sjå’naust. — af Skeidanaustum AB. 94.
Skeidenaaust OE. 20. Schenes, Schenost 1567. Schiøenist Hill).
Sehionnest, Skionnist 1611. Sckienaas 1661. Schiønost 1723.
Skei ö ana u star, af skei 8 i’., Krigsskib, Langskib, og naust n.,
Nøst.
4(5. Dybvik. Kaldes vika. — Dvbuigen 161 i. Dvbuigh 1661.
Dybvig 1723.
47. Lervikfoogen. Kaldes bö’jen.
Sidste Led er bug r m., Beining (Indl. S. 46), som her maa sigte til
den sterke Boining, som Fjordens søndre Strandlinje her gjør. Jfr. Lurø
(iN’. 27.
48. Lervik. Udt. hermha. — Lerwick NRJ. III 201-, Leruig
1610. 1614. Leruigen 1661. Leervigen 1723.
* L e i r v i k, sigtende til leret Bund i Viken. En lignende Udt., Lær-,
har man i Lervik i Aremark (L e i r u i k RB., se Bd. I S. 185) og i Aure
(Leirwik AB 64), i Lerberg i Nannestad Leirberg RB., se Bd. II S. 404;
og i Lervaag i Hammerø.
48, 4. Bogøen. Udt. bo’gøia.
En O udenfor Bogen GN. 47).
49. Vinsnes. Udt. vi’linsnes. — Vindnes, Vindsnes 1567.
Winnsnes 1610. Vindtznes 1614. 1661. Hvinsnes 1723.
Navnet findes ogsaa i Fet, i Norddalen, i Ørskog og i Singsaas. Paa
det sidste Sted maa det staa i Forbindelse med Elvenavnet Vinda. I Fet
har man hjemlet en gammel Form Vindilsnes, som Bd. II S. 228, jfr.
S. 144, forklares af et v e n d i 1 1 eller vindill m., som kan paavises i flere
Stedsnavne, deriblandt i Vendelsund i Asker, og som maa have betegnet
noget bøiet, krummet. Her er der ikke noget Vandløb af Betydning. Man
kunde antage, at 1ste Led her sigter til Holmaakfjorden, som netop lier gjør
nogle Bøininger, idet man kunde gjette, at Vins- her indeholder et ældre
Navn paa Fjorden, enten dette har været "Vindill eller * V i n d i r, som
begge vilde hænge sammen med vind a, sno, dreie. I Ryfylke har man Fjord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
