Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDLANDS AMT
navnet Vindefjorden, som vel ogsaa har sit Navn af de Bøininger, den gjør,
og som N. Fjordu. S. 50 formodes at have havt et gammelt Navn
* V i n d i.
50. Fure. Udt. for. — Furaa Kilo. Furraa, Furre Kili.
Forre 1661. Fuure 1723.
Der er ved Gaarden en ubetydelig Ræk. Navnet indeholder dog vist
ikke et Elvenavn, men er vel ligefrem Trænavnet fura f. Jfr. Evenes
GN. 31.
51. S kjel v er eid. Udt. sjcé’llvtirei. — Schielluer Eid Ki(51.
Schielvereide 1723.
Gaarden ligger inderst i Holmaakfjorden, og der gaar her et Eid over
til Saursfjord i Ledingen Sogn. Iste Led formodes 1’nSt. S. 222 mulig at
indeholde Kvindenavnet Skjald vor; isaafald har den gamle Fonn været
•Skjald v ararei ð. Om andre Forklaringer skulde søges, kunde mau hen
vise til, at der har været et Elvenavn af Stammen Skjalf- Elven. S. 218),
og at Skjelva i Lofoten er Navn paa en Fjeldaksel.
52. Knedal. Udt. line’leden.
Kné n, Knæ, tindes ofte i Stedsnavne; usms. i Kne i Stod og i mange
Sammensætninger som Knéhamarr, nu Knem, i Strømmen, Kneberget i
Renneso, Haneknæ i Loiten og i Lunner, i Fjeldnavne som i Finknæet i
Vefsen o. ti. Det maa sigte til et Knæk eller en Bøining at’ en egen Form i
en Skraaning. undertiden ogsaa til andre Bøininger. Iler sigter det vel enten
til en skarp Bøining af Dalen eller til en Fjeldformation i Nærheden; snarest
maaske det förste, idet Skjelvereidelven gjør en meget skarp Bøining ved
Gaarden.
5-’$. Kuedalsaasen. Kaldes knedahhujen dette kjendtes dog
ikke af alle).
5-1. Holmaak. Udt. hulmuk. — af llolmauka AB !)i. Ilolmog
1 (i 1U. Holmough Kili. Holraocli 1661. 172.-3.
H o 1 m a u k i m., af li o 1 m r m., en Holm, liden O (Indl. S. 50), og
a u k i m., Forøgelse, Tilvæxt. Det sidste Ord tindes oftere usms. som Gaard
navn, tildels i Flertalsformen Aukan (Indl. S. 43 , og maa ligesom det paa
Vestlandet hyppige Aukland betegne nyryddet Land, hvormed en Eiendom
er foroget. Som andet Sammensætningsled har man det i Hovauk i Lesje
Bd. IV, 1 S. 2G . Iler er Navnet vanskeligt at forklare. Udenfor Gaarden
ligger en Holme og en anden ganske liden i Sundet indenfor denne. En
større Bergknaus, som nu er landfast, skal tidligere have været omflydt ved
et smalt Sund, og denne kaldes nok ogsaa endnu Holmen. Jeg tror ikke, at
Navnet kan hentyde til, at Landet er blevet foroget med denne Holme, da
dette maa være skeet længe, efterat Navnet var dannet. Jeg formoder
snarere, at -auk i har været brugt i samme Betydning som -kalven om en
mindre O ved Siden af en storre, og at Navnet egentlig tilhorer en af de
mindre Holmer.
55. 56. Steinsland, lidt. stei’nslann. — af Steinslande AB.
i) Í-. Stensland NRJ. Ill 204. Stendsland" 1507. Stensland 1610.
161 i. 1661. Yttre Steensland, Indre Steensland 1723.
Kan være sms. med Mandsnavnet S t e i n n (PnSt. S. 236,; jfr. dog
Rodø GN. 9.
57. Dyping. Udt dý’péng. — Dyping 1567. 1610. Dybing
161 i. Dybuighen(!) 1661. Dyping 1723.
Dvpingen, af Adj. djúp r, dyb, tindes ofte brugt som Navn paa Soer
og Tjern og er undertiden gaaet over til Navn paa Gaarde, som ligger ved
saadanne. Undertiden synes det ogsaa at betegne dybe Bugter = det alm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
